199 frivillige er klar til at hjælpe i din klub!!!
Vi har nu modtaget 199 svar på vores nye frivillighedskoncept.
Konceptet har allerede nu leveret frivillige til hjælp med salg af SIF-julekalenderen.
To weekender i december skal vi sælge juletræer ved SuperBrugsen, og de 16 personer, som skal hjælpe med dette i to timer hver, har fået besked.
Mellem jul og nytår afvikler vi Technica Cup i hallerne i Støvring. Ruth er ansvarlig for dette store arrangement og har som ønsket fået en liste med otte personer, som er klar til at hjælpe. De otte personer er informeret.
Nogle har spurgt, om det ikke skal have konsekvenser for dem, som ikke har afgivet et svar. Hertil må vi sige, at vi i første omgang indsamler erfaringer med dette koncept, og vi har brug for tid til indkøring. En konsekvens kunne være højere kontingent, men det stiller samtidig endnu større krav til administration, herunder endnu større opfølgning på, hvem der har løst en opgave, og administration med opkrævning af differentieret kontingent.
Samtidig skal siges, at din fodboldklub ikke kan fungere uden ildsjæle og frivillige. Som eksempel er vi dybt afhængige af et hav af frivillige forældretrænere, som op til 2-3 gange om ugen sørger for at børn og unge kan spille bold i Støvring - hvis disse skulle aflønnes, var der ingen fodboldklub.
Vi håber således, at alle kan afse nogle timer som frivillig på en af opgaverne.
Så hvis du endnu ikke har udfyldt skemaet bedes du gøre det hurtigst muligt via dette link:
http://www.siffodbold.dk/om-klubben/min-arbejdsopgave-i-sif
- Vi mangler specielt frivillige til følgende opgaver:
- - deltagelse i Vildbjerg udvalg (hvis du vil vide mere om denne opgave så kontakt trine.jensen@siffodbold.dk )
- - Aalborg Karneval, primært søndag 27/5 og sekundært fredag 25/5.
- - Rebild Opera, opbygning af scene, alle dage
I løbet af december kan du forvente at modtage info om, hvilken opgave du er tildelt i 2018.
På forhånd tak for hjælpen - husk ingen klub uden frivillige.
Med sportslig hilsen
John Pedersen, medlem af bestyrelsen i SIF Fodbold
LÆS OGSÅ:
http://www.siffodbold.dk/klubnyt/bestyrelsen/189-med-paa-vognen-plads-til-flere/