Menu

Indvielse af udskiftningsbokse lørdag 6/4

image Jan Hansen, privatkundechef i Spar Nord Støvring, overrakte midt i december i fjor Lars Krunderup (th.) - på det tidspunkt formand for SIF Fodbold - det synlige bevis på de 60.000 kr. til nye udskiftningsbokse på bane 1 og kunstgræsbanen. Foto: SIF Fodbold
Af Lars Krunderup, bestyrelsesmedlem i SIF Fodbold
30. marts 2019 kl. 07:47
60.000 kr. fra Spar Nord Fonden har været med til at sikre fire nye udskiftningsbokse på bane 1 og kunstgræsbanen. Lørdag 6/4 kl. 14.30 - midt mellem forårets første hjemmekampe for JS-damer og JS-herrer - er der officiel indvielse af de fire udskiftningsbokse. Læs mere her...

SIF Fodbold blev i slutningen af 2018 tildelt 60.000 kr. fra Spar Nord Fonden til etablering af fire nye udskiftningsbokse på bane 1 og kunstgræsbanen. Udskiftningsboksene er nu etableret og indvies formelt 6. april 2019 kl. 14.30 ved bane 1, hvor klubben vil være vært for bobler eller sodavand og kransekage. Der vil tillige møde repræsentanter for Spar Nord Fonden og klubben.

Alle er velkomne. Det er desuden en god lejlighed til - i forhåbentlig godt forårsvejr - at se sæsonens første hjemmekamp for JS-kvinder kl. 12.30 og for JS-herrer kl. 15.00.

Endnu en gang tak til Spar Nord Fonden for for den generøse tildeling og for det særdeles gode samarbejde. Desuden tak til Kim Lyngberg og gode frivillige kræfter for montering m.v. af udskiftningsboksene.

Med venlig hilsen
Lars Krunderup, bestyrelsesmedlem i SIF Fodbold

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/bestyrelsen/60-000-kr-fra-spar-nord-fonden/

 

Luk