Menu

Referat af bestyrelsesmødet 8. april 2019

image Så er der referat af det seneste møde i bestyrelsen for SIF Fodbold. Mødet blev holdt mandag 8. april 2019. Foto: Hanne Andersen
Af bestyrelsen i SIF Fodbold
16. april 2019 kl. 09:47
Her kan du/I læse et referat af det seneste bestyrelsesmøde i SIF Fodbold. Mødet blev holdt mandag 8. april 2019 - læs mere her...

Referat fra bestyrelsesmøde mandag 8. april 2019 kl. 19.00

Til stede: John Pedersen, Lars Ovesen, Brian Schmidt, Mads Stenstrop, Søren Bjerregaard Pedersen, Stephan Bermann, Lars Krunderup og Rasmus Gissel (alene under pkt. 1-2).

 

1. Orientering om trænerskiftet for JS-herre (John):

Rasmus Gissel orienterede om forløbet. Situationen blev drøftet. Der blev besluttet, at Rasmus indtil sommer fungerer som træner for holdet med Tuncay Demirel som assistent for at skabe ro omkring holdet. Samtidig igangsætter Rasmus dialog med træneremner, som kan starte efter sommer."

2. SIF-stævne:

Som følge af offentliggørelsen af datoen for Zebra Cup blev det besluttet at ændre tidspunktet for vores stævne fra Pinsen til uge 35. Andre muligheder blev drøftet.

3. Præsentation af personer og opgaver.

4. Fordeling af opgaver:

Opgaver og personer blev præsenteret.

Som det fremgår af valgene på generalforsamlingen er John Pedersen formand for bestyrelsen og Mads Stenstrop kasserer.

Følgende opgavefordeling blev aftalt:

John Pedersen:

Medlem af Kunstgræsbaneforeningens bestyrelse

Frivillighedskonceptet

Tovholder til og medlem af Julekalenderudvalg.

Repræsentation

Kontakt til kommune, DBU, DGI m.v.

Mads Stenstrop:

Budget og regnskab m.v.

Brian Schmidt:

Tovholder til og medlem af tøjudvalg

Medlem af sponsorudvalg

Driftsudvalg

Søren Bjerregaard Pedersen:

Tovholder til og medlem af sponsorudvalg

Stephan Bermann:

OK-kort

Etablering af ungdomsudvalg

Diverse aktiviteter, herunder opstart af stævne

Lars Ovesen:

Driftsudvalg

Lars Krunderup:

Sekretæropgaver (referat m.v.)

Fondsansøgninger m.v.

Tovholder til og medlem af "skurudvalg"

5. Kommende aktiviteter, herunder evt. bestyrelsesseminar:

Stephan oplyste, at han har tanker om at få etableret større synlighed om "hvad du får for dit kontingent?".

Emnet til et eventuelt bestyrelsesseminar blev drøftet. Der var enighed om at sigte mod en afholdelse en lørdag eller søndag til efteråret. Hovedemnet

kunne være etablering af et årshjul, eventuelt med ekstern bistand.

6. Tøj (Brian):

Brian oplyste, at hjemmeside til bestilling af SIF-tøj ved Select Technica er etableret. Det er firmaet Slothwear, der hoster hjemmesiden. Slothwear er antaget af Select Technica, og det er ikke nødvendigt at oprette sig som bruger for at bestille.

7. Sponsorudvalg:

Søren og Brian redegjorde for sponsorarbejdet, hvor udvalget blandt andet er i gang med af finde sponsorer til klubdragten.

Bandereklamer er gennemgået. Som tidligere besluttet er det et krav, at sponsorhenvendelser i 9530 Støvring skal ske via sponsorudvalget.

8. Driftsmøde (Lars O og Stephan):

Næste møde afholdes 24. april, Stephan undersøger, om der eventuelt kunne være mulighed for at antage sponsorer til DBU-Fodboldskolen i uge 27.

Tilbagemeldingerne er, at bruserne nu efter reparation og vedligehold fungerer tilfredsstillende. En af de næste vedligeholdelsesopgaver er fugning af vinduer.

9. Gennemgang af forsikringsforhold:

Vi skal inden sommerferien have gennemgået vores forsikringsforhold. Det indbefatter gennemgang af policer fra Alm. Brand og materiale fra DGI og evt. DBU. Lars K uploader de seneste policer, vi har modtaget fra forsikringsselskabet til samlet mappe i googledrev. Mads undersøger, om der er yderligere materiale i kasserermapperne og uploader ligeledes. Herefter gennemgår Søren forsikringsforholdene. Vi skal i den forbindelse navnlig have fokus på at være tilstrækkeligt forsikringsdækket, ikke at være dobbeltdækket, og at vi ikke betaler for meget for forsikringen. Vi skal desuden sammenholde med dækning via DGI og DBU.

10. Kunstgræsbanen – skur, tribune og vandprøve (Lars Kr.):

Pærer og relæer på kunstgræsbanen er blevet skiftet, hvilket var en større udgift.

Lars arbejder videre med fondsansøgninger og tilbud på etablering af tribune.

Analytech har nu foretaget vandprøve fra brønd ved kunstgræsbanen. Prøveresultaterne er tilfredsstillende, og opgaven må for kunstgræsbaneforeningens bestyrelse være at gå i dialog med kommunen om at frafalde fremtidige krav om at indhente prøver. 

11. Fondsansøgninger m.v:

Lars oplyste, at Fonden for Sparekassen Himmerland har bevilget 100.000 kr. til etablering af depotskur ved kunstgræsbanen. Yderligere fonde vil blive ansøgt. Mht. banden omkring bane 1 går det trægt med at få nyt tilbud fra smedefirma. Lars K. indhenter tilbud.

12. Eventuelt:

Der var enighed om at bestyrelsesmøder også i fremtiden afholdes den 1. mandag i måneden. Stephan oplyste, at han vil arbejde på et oplæg vedrørende betaling for stævner i de små årgange. John oplyste at han har fået en henvendelse fra Multihuset om etablering af en fælles gangsti forbi multihuset. Spørgsmålet tages med på driftsmødet.

Referent: Lars Krunderup.

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/bestyrelsen/referat-af-bestyrelsesmoedet-4-marts-2019/

 

Luk