Menu

4-0 som punktum på fornemt efterår

image JS-kvinderne i nyt kampdress fra Select inden hjemmekampen mod Tornby IF, der blev besejret 4-0 i sidste spillerunde. Foto: Hanne Andersen
Af Jørn Eriksen og Hanne Andersen (foto)
04. november 2018 kl. 19:55
JS-kvinderne sluttede søndag 4/11 en fornem efterårssæson af med en 4-0-sejr hjemme over Tornby IF i sidste spillerunde, og med den sejr cementerede SIF-holdet en imponerende andenplads med en margin på seks point ned til Holtet IF på tredjepladsen - læs mere her...

Førsteholdet hos damesenior satte et flot punktum på et som helhed endnu flottere efterår, da det søndag 4/11 blev til 4-0 hjemme over Tornby IF i sidste spillerunde. Dermed cementerede SIF-kvinderne den imponerende andenplads kun overgået af de suveræne puljevindere fra AaB, og SIF-holdet slutter seks point foran puljens nr. tre fra Holtet IF.

Ni sejre, to aufgjorte og blot tre nederlag (heraf to til AaB) og en samlet målscore på 33-25 i efterårets 14 kampe er det blevet til for JS-kvinderne, der så sandelig har indfriet egen målsætning om at finde fodfæste i Jyllandsserien.

Sidste spillerunde og
slutstillingen i JS-damernes pulje:

https://www.dbujylland.dk/turneringer_og_resultater/resultatsoegning/poolBoard.aspx?poolid=278038

  • SIF-startopstillingen, 3-5-2, mod Tornby IF: Camilla Hvilsom - Lisa Mikkelsen, Katja Quist Kristensen og Alberte Kollerup Jensen - Daria Krzos, Sigrid Poulsen, Pia Kjær, Julie Blicher og Nicole Netopil - Lisa Christensen og Dea Poulsen.
  • Indhopperne denne gang: Nicoline Jespersen og Katja Uhrenholt.

Katja Uhrenholt scorede til 1-0 efter 28 minutter på et langskud, og knap midtvejs i anden blev det 2-0, da Sigrid Poulsen på måltavlen i kølvandet på, at Nicole Netopil havde sendt bolden på den ene stolpe. Unge Daria Krzos, der kom på banen efter pausen, scorede til 3-0 og 4-0 i henholdsvis det 70. og 89. minut.

Kampens SIF-spiller blev Katja Uhrenholt.

- Spillerne har leveret et outstanding efterår, og jeg kan kun rose dem for indsatsen i kampene. De har haft en god tilgang til tingene, men vi kan stadig blive bedre til at træne. Også ros til de mange unge spillere på første- og andetholdet. Der er virkelig noget at bygge videre på i 2019, siger SIF-cheftræner Jan "Krølle" Nielsen.

SIF-andetholdet hos damesenior tog andenpladsen i deres Serie 2-pulje i den nu forgangne efterårssæson.

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/en-god-halv-time-var-nok-for-js-kvinderne/

SE OGSÅ GISSELS OPSAMLENDE VIDEO
PÅ EN TEMPOFYLDT WEEKEND 3.-4/11 2018 HER
- JS-DAMERNE OG TRÆNER JAN "KRØLLE" NIELSEN ER MED:

https://www.facebook.com/siffodbold.dk/videos/719100645112101/

 

 

 

 

Luk