En udekamp med tyngde for Serie 3
Der er fire ændringer i Serie 3-truppen i forhold til 2-1-sejren på udebane over Nøvling FK, når det i aften (fredag 6/9) gælder en vanskelig udekamp mod Als Boldklub, og der er kampstart kl. 18.30.
Nye islæt siden sidst er Rasmus Carøe Eriksen, Anders Nielsen, Joakim Nielsen og Michael Wædeled Andersen. Førstnævnte er med igen efter afsonet karantæne, Anders Nielsen (foto herunder, red.) er spillet fri på Serie 1-holdet efter at have været ude af billedet til de to seneste Serie 1-kampe, Joakim Nielsen er blevet en skade kvit, og Michael Wædeled Andersen er klar igen efter et afbud til kampen mod Nøvling FK.
Det firkløver erstatter - i forhold til sidst - Carsten Frederiksen, Nikolaj Christiansen, Asger Stahl Olsen og Mathias Blad Krogh.
Et hurtigt blik på tabellen afslører, at det er tre vigtige point, der står på spil i Als.
Stillingen og aktuelle
kampe i Serie 3-puljen:
https://www.dbujylland.dk/resultater/pulje/299002/opslagstavle
En SIF-sejr vil betyde, at SIF-holdet stikker næsen helt frem i toppen af puljen, mens et SIF-nederlag vil give Als yderligere vind i sejlene i bestræbelserne på at holde trit med Svenstrup-Godthåb IF i de højere luftlag i puljen. Samtidig vil en Als-sejr forplumre billedet ikke så lidt for SIF - der er ikke langt fra at være spil til andenpladsen, der udløser playoff om oprykning, til at være med i hajfyldt farvand og en strid om at undgå 6., 7. og 8. pladsen - 6. pladsen udløser playoff mod en toer fra Serie 4, mens nr. 7 og 8 rykker ned.
- SIF-truppen til udekampen i Als, spillerne nævnt i vilkårlig rækkefølge: Rasmus Nygaard, Mads Frost, Rasmus Carøe Eriksen, Marcus Skovhus Pedersen, Malthe Christiansen, Selemani Kikwangazala, Andreas Lahn Jakobsen, Noah Overgaard Skouboe, Kasper Bøgh, Anders Nielsen, Joakim Nielsen, Casper Henriksen, Michael Toft Nielsen og Michael Wædeled Andersen.
LÆS OGSÅ:
http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/anden-sejr-i-traek-til-serie-3-holdet/
Serie 4-holdet (foto herover, red.) - tredjeholdet hos herresenior - skal i aktion i morgen (lørdag 7/9) på udebane mod Sønderup/Suldrup IK Frem, og den kamp fløjtes i gang kl. 15.00.
- SIF-truppen til den kamp - spillerne nævnt i tilfældig rækkefølge: Anders Snitker Jensen, Christian Rytter Nielsen, Mathias Blad Krogh, Ardeshir Ebrahimi, Michael Lind Elmgren, Mike Long, Mike Hansen, Søren Reinewald, Tommy Thrysøe Madsen, Jeppe Bloch Jensen, Kasper Ronge Mikkelsen, Lukas Borgbjerg Jensen og Jakob Nielsen.
Ændringer kan selvsagt støde til.
Serie 4-holdet har kun spillet tre kampe hidti, en sejr og to nederlag, og SIF-holdet har dermed et kampmæssigt efterslæb i forhold til de fleste andre hold i puljen. Senest fik SIF-holdet hjemmekampen mod Farsø-Ullits IK udsat.
Stillingen og aktuelle
kampe i Serie 4-puljen:
https://www.dbujylland.dk/resultater/pulje/299029/opslagstavle
Førsteholdet i Serie 1 skal først i aktion i næste weekend, lørdag 14/9 kl. 13.00 hjemme mod Thisted FC.