Menu

Falk tilbage i buret i nøglekamp for JS

image Nils Falk får comeback i målet, når JS møder RKG Klarup på udebane lørdag med kickoff kl.13.00. Arkivfoto: Hanne Andersen
Af Jørn Eriksen
21. september 2018 kl. 10:50
Keeper Nils Falk gør comeback i målet, når førsteholdet hos herresenior møder RKG Klarup i Jyllandsserien lørdag 22/9 kl 13.00 i Klarup i et nøgleopgør for begge hold i bestræbelserne på at komme væk fra bunden i puljen - læs mere her...

Det er farmands 50 års fødselsdag, der holder den vante keeper, Mikkel Blad Krogh, ude af billedet, når JS-herrerne møder RKG Klarup på udebane i en neglebidende vigtigt bundopgør lørdag 22/9 med kickoff kl. 13.00.

- Vi har vurderet, at netop den kamp stadig ville være "lidt for voldsom" en affære for førsteårssenioren Anders Dupont, der derfor forbliver på Serie 3-holdet, og Nils Falk var til rådighed og ville gerne træde hjælpende til, siger Kim Nielsen, SIF-cheftræner.

Nils Falk var fast ankermand på JS-holdet inden sommerferien, men han stoppede af private årsager inden den igangværende efterårssæson.

Rasmus Hasselriis, spillende assistenttræner og kampens SIF-spiller i JS-mandskabets 0-0-kamp ude mod Aalborg Freja i sidste weekend, er kommet på skadeslisten, og et andet islæt fra det opgør, Casper Henriksen, er i Spanien på studietur.

Til gengæld vender midtstopperen Zacharias Krunderup og angriberen Christian Lie Guldager tilbage, og det giver følgende trup til udekampen mod RKG Klarup, der vandt 3-1 i det første indbyrdes opgør i dette fodboldefterår:

Nils Falk, Christoffer Olesen, Aske Kjærup Pedersen, Zacharias Krunderup, Stefan Pilgaard, Nikolaj Thorhauge Jacobsen, Thomas Nielsen, Nicklas Aagaard, Mads Harbo, Nicolaj Hvilsom, Mikkel Frimor Holm Jensen, Kasper Bøgh, Anders Nielsen og Christian Lie Guldager.

På skadeslisten er desuden fortsat Lasse Pilgaard (brud på hånden), Nicki Fischer (lyskenskade) og Rasmus Carøe Eriksen (ledbånd i den ene ankel).

- Lasse Pilgaard får gipsen af den hånd, der var tre brud i, i løbet af næste uge, så forhåbentlig er han snart med igen. Kampen mod RKG Klarup er en såkaldt seks-point-kamp. Vinder vi, er vi pludselig tæt på Top 4, taber vi, så er vi pludselig fem point efter RKG Klarup med seks kampe igen, slutter Kim Nielsen.

Stillingen og aktuelle kampe
i JS-puljen, link til DBU Jylland:

https://www.dbujylland.dk/turneringer_og_resultater/resultatsoegning/poolBoard.aspx?poolid=277845

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/sif-skal-have-ny-cheftraener-i-2019-til-js-herrer/

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/kaptajnen-undgik-skurkerollen-hos-js/

Luk