Menu

Fuld gevinst til JS- og Serie 2-damer

image JS-damerne var bagud 0-1 hjemme mod Aalborg KFUM, der dog blev besejret 3-1. Arkivfoto
Af Jørn Eriksen
15. oktober 2018 kl. 09:42
Både JS- og Serie 2-damerne hentede sejre i går (søndag 14/10) på kunstgræsbanen i Støvring. JS-holdet slog Aalborg KFUM 3-1 og fik dermed revancheret 3-6-nederlaget fra efterårets første indbyrdes kamp. Serie 2-holdet slog Hornum IF 5-3 og sikrede sig definitivt andenpladsen i puljen - læs mere her...

Samtlige fire scoringer i JS-damernes hjemmekamp søndag 14/10 mod Aalborg KFUM kom før pausen, og med 3-1-sejren styrkede SIF-holdet den flotte andenplads i puljen, så der med tre spillerunder igen er en margin på fire point ned til nr. tre.

AaB har - som måske bekendt - sikret sig oprykning til forårets Kvindeserie Vest som suveræn puljevinder med maksimumpoint for de første 11 kampe.

JS-holdet kom bagud cirka midtvejs i første halvleg i søndagens hjemmekamp mod Aalborg KFUM, der havde slået SIF 6-3 i efterårets første indbyrdes kamp. Lidt for passivt SIF-spil gav gæsterne muligheden for at slå til.

Få minutter senere blev det dog 1-1 på et selvmål, og i det 36. minut øgede midtbanespilleren Katja Uhrenholt (foto herover, red.) til 2-1 efter godt samspil med Lisa Christensen. Kort før pausen scorede Nicoline Jespersen (foto herunder, red.) til 3-1 på et godt gennemspillet SIF-angreb.

- Spillerne havde en god indstilling til tingene, og vi hentede en fortjent sejr. Vi turde spille fodbold mod et hold, der spillede i Kvindeserien Vest inden sommerferien. Aalborg KFUM fightede godt for deres sag, og de havde også deres giftige forsøg efter pausen, men vi kom også frem til muligheder, siger Jan "Krølle" Nielsen, SIF-cheftræner.

  • SIF-startopstillingen, 3-5-2: Camilla Hvilsom - Alberte Kollerup, Katja Quist Kristensen og Lisa Mikkelsen - Sigrid Poulsen, Kathrine Frey, Katja Uhrenholt, Pia Kjær og Nicoline Jespersen - Lisa Christensen og Nicole Kornum Netopil.
  • Bænken denne gang: Julie Blicher (comeback efter skadesperiode, red.), Daria Krzos og Monica Outzen.

 

To af JS-holdets tre sidste kampe i efteråret er hjemmekampe. På søndag 21/10 gælder det Aalborg Freja med kickoff kl. 15.00.

Stillingen og aktuelle
kampe i JS-damernes pulje:

https://www.dbujylland.dk/turneringer_og_resultater/resultatsoegning/poolBoard.aspx?poolid=278038

Serie 2 - andetholdet hos damesenior - sejrede også på hjemmebane denne søndag, da det blev til en 5-3-sejr over puljens treer, Hornum IF.

Topholdet Gug Boldklub, der er tre point foran SIF og bedst indbyrdes, vandt også i 9. og næstsidste spillerunde, og det betyder, at SIF-holdet slutter på andenpladsen uanset udfaldet af efterårets sidste kamp. SIF har otte points margin ned til Hornum IF efter søndagens sejr.

Serie 2-træner Lene Mumgård (foto herover, red.) beretter om høj søgang undervejs i dette opgør, hvor 2-0 blev til 2-3 og siden slutcifrene 5-3.

- Vi vidst godt, det ville blive en tæt kamp. Kampen i Hornum tidligere på sæsonen var en tæt affære, hvor vi bestemt var heldige med en sejr på 2-1. Og søndagens opgør begyndte som ventet meget jævnbyrdigt. Vi kom dog foran 2-0. Efter godt opspil endte bolden ved Julie Frank, der sneg bolden under en lidt uheldig Hornum-målmand. 1-0 til Støvring. Kort efter øgede Julie Frank til 2-0 på en bold i dybden. Kampen var stadig meget lige, og pusten gik simpelthen ud af Støvring-pigerne. Det udnyttede Hornum til at score tre må. 2-3.

- Så kom pausen heldigvis. Vi fik pusten igen og rokerede lidt rundt. De sidste 45 minutter var en sand fornøjelse - og et flot flot comeback af pigerne, der virkelig fik spillet bolden rundt - alle arbejdede det bedste. de havde lært. det gav pote. Yderligere to scoringer af Julie Frank samt en af Dea Poulsen. En superflot sejr på 5-2. Der var flot seniordebut til Anna Andreassen, der til daglig spiller på vores U 16-hold, slutter Lene Mumgård.

Serie 2-damerne slutter efteråret af på lørdag 20/10 kl. 11.00 på udebane mod Astrup IF Arden.

  • Serie 2-truppen i kampen mod Hornum IF, SIF-spillerne nævnt i alfabetisk rækkefølge: Anna Andreassen, Anne Kibsgaard, Camilla Hvilsom, Caroline Elmer, Cecilie Liltorp, Dea Poulsen, Julie Ørtoft, Julie Frank, Majken Frost, Maria Bülow Larsen, Nikoline Bach Andersen og Signe Rytter Lund.

Stillingen og aktuelle kampe
i Serie 2-damernes pulje:

https://www.dbujylland.dk/turneringer_og_resultater/resultatsoegning/poolBoard.aspx?poolid=278057

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/amazonerne-indtager-kunstgraesbanen/

Luk