Menu

Gissel ikke umiddelbart begejstret

image SIF Fodbolds sportschef Rasmus Gissel - her som tilskuer til JS-herrernes udekamp mod Aalborg Chang i den forgangne efterårssæson - har set nærmere på DBU Jyllands forslag om playoff-kampe hos herresenior. Arkivfoto: Gorm Bak-Pedersen Christiansen
Af Jørn Eriksen
08. november 2018 kl. 10:16
SIF Fodbolds sportschef Rasmus Gissel har set på DBU Jyllands forslag om playoff-kampe hos herresenior i givet fald med virkning allerede fra foråret 2019, og han er umiddelbart ikke positivt stemt - læs mere her...

Jeg har kigget lidt på forslaget, og umiddelbart er jeg ikke positivt stemt.

I forvejen rykker 25 procent af holdene i serierækkerne ned. Jeg synes, det tal er rigelig højt og i sig selv bidrager rigelig til usikkerhed og for manges vedkommende ustabilitet. Se bare vores eget andethold, der for første gang i seks halvsæsoner skal spille i samme række to gange i træk.

Tænk på at Superligaen var (og igen bliver) berømmet for at have Europas højeste nedrykningskoefficient med 2 ud 12 hold, der rykker ned.
Det tal er i seniorrækkerne 2 ud af 8 - sommetider flere.
Jeg synes ikke, en potentiel øgning af det antal er hensigtsmæssig.

Ønsker man øget spænding - udover det, der ofte ligger i turneringerne i forvejen - kunne man jo lade alle 1´ere og 2´ere spille playoff-kampe om de oprykningspladser, der er tilgængelige.
Møder man så argumentet om, at puljevinderen skal rykke op, må man sige, at det gør de jo i forvejen ikke i Jyllandsserien. Her er det netop de øverst placerede, der spiller - godt nok ikke playoff - om oprykning i Jyllandsserie 1.

Læs mere om forslaget om playoff-kampe hos herresenior her -
det er DBU Jyllands seniorudvalg, der står bag forslaget:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/forslag-om-playoff-kampe-hos-herresenior/

 

 

 

Luk