Menu

Gug på menuen for både JS 1 og U 19 Liga 2

image Aske Kjærup Pedersen (t.v.), Christoffer Olesen og Thomas Nielsen er med i den JS 1-trup, der spiller pokalkamp i aften (tirsdag 12/6) på udebane mod Gug Boldklub fra toppen af JS 2. Arkivfoto: Hanne Andersen
Af Jørn Eriksen
12. juni 2018 kl. 10:52
JS 1-mandskabet spiller pokalkamp i aften (tirsdag 12/6) kl. 19.00 på udebane mod Gug Boldklub fra JS 2, og U 19 Liga 2-holdet har også Gug Boldklub på programmet hjemme i Støvring med kickoff kl. 18.30 - læs mere her...

Der er "dobbelt-op" på Gug Boldklub i aften, tirsdag 12. juni.

Førsteholdet hos herresenior, JS 1, har Gug Boldklub fra JS 2 på menuen i en pokalkamp i Gug kl 19.00, og U 19 Liga 2-drenge møder også Gug Boldklub hjemme i Støvring med kampstart kl. 18.30.

Der var i JS 1-holdets seneste kamp fire U 19-spillere med i truppen i 4-1-sejren hjemme over Skive IK, og det firkløver spiller i aften for U 19 Liga 2-holdet. SIF-cheftræner Kim Nielsen tager derfor til Gug med en trup helt uden U 19-spillere, så flere af de spillere, der på det seneste har optrådt på det betrængte Serie 2-hold, er med i truppen til pokalkampen.

I pokalkampen er det også Mikkel Blad Krogh, der vogter buret - Nils Falk, der ellers har været fast mand på JS 1 får en friaften denne gang. Nye islæt i forhold til Skive-kampen er Mikkel Blad Krogh, Mads Borup Steen, Nicklas Aagaard, Niclas Plougmann og Christian Lie Guldager. De fire sidstnævnte erstatter U 19-firkløveret Jonas Vraa, Casper Henriksen, Asger Bundgaard Nielsen og Jens Janum Riis.

Gug indtager tredjepladsen i den JS 2-pulje, der toppes af Aalborg Chang med den tidligere SIF-cheftræner Allan Christensen på sidelinjen, og Gug-tropperne har kun tabt tre ud af 12 kampe hidtil i den JS 2-pulje.

For SIF-trænerduoen Kim Nielsen (foto herover, red.) og assistenttræner Rasmus Hasselriis har kampen også det perspektiv, at de var trænerduo i Gug inden skiftet til Støvring IF, så der er med andre ord kridtet op til et pokalslag med tyngde.

- Vi plejer at spille tætte kampe mod Gug, og jeg tror også, der bliver knald på denne gang. De råder over en rigtig stærk trup med Lasse Strandberg som en af profilerne, siger SIF-cheftræner Kim Nielsen.

  • SIF-truppen til pokalkampen på udebane mod Gug, spillerne nævnt i vilkårlig rækkefølge: Mikkel Blad Krogh, Rasmus Carøe Eriksen, Lasse Pilgaard, Mads Borup Steen, Zacharias Krunderup, Nicklas Aagaard, Thomas Nielsen, Aske Kjærup Pedersen, Niclas Plougmann, Christoffer Olesen, Nicolaj Hvilsom, Mads Harbo, Christian Lie Guldager og Kasper Bøgh.

Det er 6. runde af DBU Pokalen, og JS-mandskaberne er først trådt ind i turneringen til denne runde - se kampe hidtil og aktuelle kampe i DBU Pokalen lige herunder:

https://www.dbujylland.dk/turneringer_og_resultater/resultatsoegning/programComplete.aspx?poolid=267808

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/ros-til-riis-efter-js-1-opvisning-og-4-1/

 

U 19-Liga 2-mandskabet mangler blot to kampe i dette forår, og i aften gælder det som nævnt Gug Boldklub i næstsidste spillerunde for SIF-tropperne, der indtager andenpladsen tre point efter BI, der mangler Hjørring IF og SSB i deres to sidste kampe - men SIF er bedst indbyrdes med BI i tilfælde af pointlighed i den sidste ende.

SIF slutter af mod Hjørring IF.

Og SIF har revanche tilgode i aftenens kamp, der fløjtes i gang kl 18.30. Gug slog nemlig SIF 4-1 i det første indbyrdes opgør.

  • U 19 Liga 2-truppen til hjemmekampen mod Gug, spillerne nævnt i tilfældig rækkefølge: Anders Dupont, Frederik Pind, Andreas Pinstrup, Nicolai Pugholm Mouritsen, Jonas Vraa, Selemani Kikwangazala, Jens Janum Riis, Marcus Skovhus Pedersen, Patrick Juul Davidsen, Sebastian Meyer Poulsen, Casper Henriksen, Asger Bundgaard Nielsen, Malthe Christiansen og Malthe Munch.

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/u-19-liga-2-skuffede-i-favoritrollen/

 

 

Luk