Menu

Helstøbt indsats bag den første sejr til JS 1

image JS 1 leverede varen og havde grund til jubel efter 5-2-sejren i Skive.
Af Jørn Eriksen
28. april 2018 kl. 18:08
JS 1-mandskabet vendte 2-1 til Skive IK ved pausen til slutcifrene 2-5, og det var en stærk kollektiv indsats af alle mand, der sikrede sejren, Tre mål af Mads Harbo og to mål af dynamoen på midtbanen i skikkelse af Aske Kjærup Pedersen - læs mere her...

Så kom forårets første sejr i hus til førsteholdet hos herresenior, JS 1-mandskabet, og 5-2-sejren på udebane over Skive IK var såre fortjent takket være en helstøbt kollektiv indsats, hvor SIF-mandskabet satte tingene på plads i de sidste 45 minutter.

Med tre og to scoringer til henholdsvis Mads Harbo og Aske Kjærup Pedersen er den duo selvsagt svære at komme udenom, men det var især en kollektiv indsats med gnist og vilje hele vejen rundt især i de sidste 45 minutter, der sikrede de tre point.

  • SIF-startopstillingen, 4-4-2: Nils Falk - Rasmus Carøe Eriksen, Mads Borup Steen, Rasmus Hasselriis og Nicolai Hvilsom - Nikolaj Thorhauge Jacobsen, Aske Kjærup Pedersen, Thomas Nielsen og Niclas Plougmann - Mads Harbo og Christian Lie Guldager.
  • Indhoppperne denne gang: Christoffer Olesen, Kasper Bøgh og Jimmi Thomsen.

Midtbanedynamoen Aske Kjærup Pedersen bragte SIF på 0-1 i det 18. minut på en assist fra Mads Harbo, men glæden varede kort. To minutter senere stod det 1-1, da Skive IK fik udlignet på et straffespark, hvor SIF ellers var tre mod en i situationen, der førte til straffesparket, og i SIF-målet havde keeper Nils Falk hænderne på bolden til 1-1.

SIF indledte faktisk ganske fornuftigt, men i det 28. minut indkasserede højrekanten Nikolaj Thorhauge Jacobsen et gult kort midt på banen, og to minutter senere stod det 2-1, da SIF ikke fik clearet et indlæg fra Skives højre side. Bolden røg retur ind foran mål, hvor der blev scoret i en klump af spillere.

Da SIF blev fuldtallige igen, kom Christoffer Olesen på banen som højre kant, og leverede kampen ud en fin løbestærk indsats.

Tre minutter før pausen fik Skive så et gult kort, og SIF kom til to pæne forsøg inden sidste fløjt. Thomas Nielsen sendte et frisparksforsøg over målrammen, og Christian Lie Guldager måtte se et skud blive afværget til hjørnespark, da Mads Harbo havde spillet ham fri i feltet.

2-1 til Skive IK ved pausen.

De sidste 45 minutter stod der helt og aldeles SIF på.

Fem minutter inde i anden halvleg slap Skive IK med et gult kort, da Niclas Plougmann blev fældet på vej ind i straffesparksfeltet alene med keeperen, og på det efterfølgende frispark satte Mads Harbo bolden i nettet til 2-2. Han var kort efter tæt på at score til 3-2 i to tempi - det sidste efter et hjørnespark, hvor Mads Borup Steen også kom til fadet tæt inde under mål.

Skive IK nåede lige akkurat at blive fuldtallige igen i det 60. minut, da de fik endnu et gult kort. I det 65. minut kom Kasper Bøgh så på banen helt i front i stedet for Christian Lie Guldager, men Skive slap helskindet igennem den sidste undertalsperiode.

Scoringen til 2-3 kom i det 76. minut, da Mads Harbo sendte en lang bold op på Niclas Plougmann, der sendte den ind i banen til fremstormende Aske Kjærup Pedersen, som stille og roligt satte bolden fladt i nettet.

2-1 til Skive IK var vendt til 2-3, men SIF-målfesten var ikke slut endnu.

Med 10 minutter igen øgede Mads Harbo til 2-4. I samme minut kom Jimmi Thomsen på banen - ud gik Thomas Nielsen. I det 82. minut slap Mads Harbo alene igennem, men Skive-målmanden fik afværget - to minutter før tid svigtede Mads Harbo dog ikke, da han satte sig flot igennem og scorede i sikker stil.

- Det var dejligt at prøve at vinde igen. Vi spillede mere offensivt end normalt på udebane og forsøgte os med et højt pres mod et Skive-hold, der også dummede sig ved at indkassere så mange gule kort, siger SIF-cheftræner Kim Nielsen.

- I pausen sagde jeg til spillerne, at vi var bedre end dem, og vi kunne vinde 5-2, hvis vi selv ville det, og det VILLE spillerne. Der er nok den bedste kollektive arbejdsindsats længe. Selv da vi - lidt ufortjent kom bagud 2-1, tog spillerne ansvar. Aske Kjærup Pedersen spillede en fantastisk kamp på midtbanen, og han fik 14 af de 17 stemmer i fidusafstemningen, Mads Harbo har genfundet målformen, og så leverede Rasmus Eriksen på højt teknisk niveau som højre back efter at være kommet op fra Serie 2-holdet. Det store plus var dog den kollektive gnist og vilje, der prægede holdet, slutter Kim Nielsen.

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/god-slutspurt-rakte-ikke-for-js-1/

 

 

Luk