JS-damer ubesejret på udebane i efteråret
- Kampfakta:
- Jyllandsserien, damer, 14. og sidste spillerunde:
- SUB 09 - Støvring IF 2-2 (1-1)
- Mål:
- 5. minut: 0-1 Emma Bøgedal (assist Stine Balling Olsen).
- 36. minut: 1-1 Sandra Mathiassen.
- 71. minut: 1-2 Nicole Kornum Netopil.
- 77. minut: 2-2 Ida Velling Gundersen.
- SIF-startopstilling, 3-5-2: Camilla Hvilsom - Sigrid Poulsen, Katja Quist Kristensen og Pia Kjær - Julie Blicher - Emma Friis Schau, Katja Uhrenholt, Stine Balling Olsen og Maria Djurhuus - Emma Bøgedal og Julie Frank.
- Bænken denne gang: Nicole Kornum Netopil, Alberte Kollerup Jensen og Lisa Mikkelsen.
- Ind- og udhop, SIF:
- 27. minut: Pia Kjær ud - Lisa Mikkelsen ind.
- 40. minut: Julie Blicher ud - Nicole Kornum Netopil ind.
- 49. minut: Emma Friis Schau ud - Julie Blicher ind.
- 52. minut: Sigrid Poulsen ud - Alberte Kollerup Jensen ind.
JS-damerne gik med 2-2 i sidste spillerunde på udebane mod SUB 09 ubesejret igennem efterårets syv udekampe, der kastede fem sejre og to uafgjorte af sig, og samlet var indsatsen godkendt på en tung og noget umulig bane på Låstrup Stadion denne lørdag.
- Banen var ikke let at spille fodbold på, men jeg vil gerne rose de mange unge spillere, vi havde med i dette opgør. Der var en del afbud, og de spillere, der trådte til, gjorde det godt med fight og stor løbevillighed, siger Jan "Krølle" Nielsen, SIF-cheftræner.
Det blev spillemæssig en rodet affære. SIF forsøgte at spille fodbold, men den mudrede og regntunge bane var ikke til det, og det blev til megen sparkeri fra begge sider.
Emma Bøgedal (foto herover, red.) bragte SIF foran i det 5. minut på en assist signeret Stine Balling Olsen, men SUB 09 fik udlignet ni minutter før pausen.
Med 19 minutter igen kom SIF igen på sejrskurs takket være et herligt langskudsmål signeret Nicole Kornum Netopil (foto herunder, red.), der bankede bolden i nettet langt udefra, men seks minutter senere fik SUB 09 skabt balance i regnskabet igen. Til højre på billedet ses Julie Frank.
Begge hold havde herefter chancer for et sejrsmål, men det hele gik i 2-2, og SIF sluttede på andenpladsen fem point efter puljevinderne fra Vorup FB.
Slutstillingen og
sidste runde i JS-puljen:
https://www.dbujylland.dk/resultater/pulje/299169/opslagstavle
- Der er rigtig mange unge dygtige spillere hos damesenior i SIF Fodbold, og det ser rigtig godt ud, når blikket rettes på fodboldforåret 2020. Der er stort potentiale i truppen, slutter Jan "Krølle" Nielsen.
SE FLERE FOTO FRA KAMPEN
PÅ KLUBBENS FACEBOOK-SIDE
LÆS OGSÅ:
http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/fornem-udebane-statistik-at-forsvare/