JS-damerne fortsatte bombetogtet
- Kampfakta:
- Jyllandsserien, damer:
- Støvring IF - Aabybro IF 6-0 (3-0)
- Mål:
- 15. minut: 1-0 Helene Andersen (assist Katja Uhrenholt).
- 17. minut: 2-0 Katja Uhrenholt.
- 39. minut: 3-0 Katja Uhrenholt (assist Stine Balling Olsen).
- 52. minut: 4-0 Katja Uhrenholt (assist Helene Andersen).
- 72. minut: 5-0 Nicoline Jespersen (assist Helene Andersen).
- 80. minut: 6-0 Nicole Kornum Netopil (assist Katja Uhrenholt).
- SIF-truppen mod Aabybro: Pia Kjær, Lisa Mikkelsen, Sofie Balling Olsen, Nicole Kornum Netopil, Katja Quist Kristensen, Julie Blicher, Majken Frost, Katja Uhrenholt, Helene Andersen, Nicoline Jespersen, Sigrid Poulsen, Sissal Borgarlid og Stine Balling Olsen. Alle 14 kom i aktion og fik pænt med spilletid.
JS-damerne fortsatte lørdag 21/9 sejrsstimen og kom tilmed á point med førerholdet Vorup FB, der senere lørdag spillede uafgjort 1-1 på udebane mod FC Thy-Thisted Q - men Vorup FB indtager fortsat førstepladsen, idet kronjyderne slog SIF i det første indbyrdes opgør. FC Thy-Thisted Q førte 1-0 frem til det 89. minut i lørdagens hjemmekamp mod Vorup FB, så SIF-mandskabet var altså uhyre tæt på at sætte sig alene på førstepladsen denne lørdag.
Stillingen og aktuelle
kampe i JS-puljen:
https://www.dbujylland.dk/resultater/pulje/299169/opslagstavle
23-4 er den samlede målscore for de seneste tre hjemmekampe, to i JS-puljen - 7-1 over SUB 09 og 6-0 over Aabybro IF - og pokalsejren på 10-3 over Lemvig GF. Det sidste har udløst en 1/8-finale i Sydbank Kvindepokalen 2019/2020 hjemme mod FC Thy-Thisted Q fra landets bedste række, og den kamp spilles onsdag 23/10 i Støvring.
Et hattrick af Katja Uhrenholt, der også lavede to målgivende pasninger, og scoringer af Helene Anderse (to assist i kampen), Nicoline Jespersen og Nicole Kornum Netopil gav tenniscifrene 6-0 i hjemmekampen mod det aktuelle bundhold i puljen, Aabybro IF, i et opgør, hvor SIF - trods de mange scoringer - spillemæssigt ikke fik englene til at falde ned fra skyerne.
- Vi scorer vel seks mål på de 7-8 målchancer, vi kom frem til i et opgør med en del rodet spil, og så holdt Pia Kjær, der vikarierede som målmand, buret rent, siger Jan "Krølle" Nielsen, SIF-cheftræner.
To scoringer - i det 15. og 17. minut - bragte for alvor SIF på sejrskurs, og det blev 3-0 inden pausen. Katja Uhrenholt fuldendte sit hattrick i det 52. minut, og Nicoline Jespersen samt Nicole Kornum Netopil cementerede 6-0-sejren med fuldtræffere i det 72. og 80. minut.
Se og hør Rasmus Gissels
videoindslag fra kampen her:
https://www.facebook.com/siffodbold.dk/videos/2633447660022571/
Næste opgave i JS-puljen for SIF-damerne kommer på lørdag 28/9 kl. 14.00 på udebane mod Tornby IF, der slog SIF 4-0 i Støvring i efterårets første indbyrdes stævnemøde.
Serie 2-damer spiller på hjemmebane i dag (søndag 22/9) kl. 12.45 mod Astrup Arden IF - SIF-holdet har vundet de to første kampe klart efter ombrydningen af rækken.
LÆS OGSÅ:
http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/js-damerne-trak-fc-thy-thisted-q/