Menu

JS-damerne i pokalkamp mod Lemvig GF

image Emma Bøgedal i aktion i 7-1-sejren hjemme over SUB 09. Onsdag 18/9 gælder det en pokalkamp hjemme mod Lemvig GF fra en anden JS-pulje. Arkivfoto: John Tulstrup Petersen
Af Jørn Eriksen
18. september 2019 kl. 11:24
JS-damerne spiller pokalkamp på hjemmebane i eftermiddag (onsdag 18/9). Modstanderen er Lemvig GF fra en anden JS-pulje, og vinderen øjner muligheden for en kamp mod et "storhold" i næste runde. Der er kampstart allerede kl. 16.45. Pæn buket af hjemmekampe denne onsdag - læs mere her...

På en onsdag, hvor AaB's tophold i 1. division tager imod Fortuna Hjørring fra Gjensidige Kvindeligaen i pokalturneringen, Sydbank Kvindepokalen 2019/2020, har SIF Fodbolds JS-damer i samme pokalrunde JS-kollegaerne fra Lemvig GF på menuen hjemme i Støvring med kickoff kl. 16.45.

Lemvig GF indtager fjerdepladsen i JS pulje 274 (aarhusianske og vestjyske hold, red.) med 9 point for fem kampe, samlet målscore 17-9, mens SIF-mandskabet - måske som bekendt - er nr. to i deres JS-pulje (pulje 273) med 15 point for de første syv kampe, samlet målscore 23-13 kun overgået af Vorup FB, der har to point flere for samme antal kampe.

Flere andre storhold - eksempelvis Brøndby, Farum BK og FC Thy-Thisted Q - fra Gjensidige Kvindeligaen skal også i aktion i pokalturneringen denne onsdag, så muligheden for at få en kamp mod et hold fra landets bedste række hos kvinderne i næste runde er der for vinderen af pokalkampen i Støvring.

Onsdagens pokalkampe
i Sydbank Kvindepokalen her:

http://www.dbu.dk/resultater/pulje/306565/opslagstavle

I SIF-lejren bestod midtbanespilleren Katja Uhrenholt (th. på foto herover, red.),  der ikke var med i 7-1-sejren hjemme over SUB 09 i JS-puljen på grund af problemer med det ene knæ, tirsdag en test til træning, og hun er et af fire nye islæt i SIF-truppen i forhold til den kamp. De tre andre er Dea Poulsen, Julie Frank og Daria Krzos.
Der er afbud til pokalkampen fra målmand Camilla Hvilsom, Sofie Balling Olsen, Sigrid Poulsen og Majken Frost, og Dea Poulsen vogter målet i onsdagens pokalkamp.

  • SIF-truppen i onsdagens pokalkamp - spillerne nævnt i vilkårlig rækkefølge: Dea Poulsen, Sissal Borgarlid, Katja Quist Kristensen, Julie Blicher, Nicoline Jespersen, Pia Kjær, Maria Djurhuus, Emma Bøgedal, Emma Friis Schau, Helene Andersen, Sofie Balling Olsen, Katja Uhrenholt, Julie Frank og Daria Krzos.

LÆS OGSÅ: 

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/foedekaeden-er-i-topklasse/

 

  • Hjemmekampe i SIF-lejren onsdag 18/9:
  • 16.45: JS-damer - Lemvig GF (JS), pokalkamp.
  • 18.00: U 14-drenge C - Skibsby-Højene IF (8:8)
  • 18.00: U 13-drenge Liga 3 - ASV (8:8)
  • 18.00: U 13-drenge C2 - Vaarst/Fjellerad B (8:8)
  • 19.15: Old Boys +40 A/B - Jarl Arden IF (11:11)
Luk