Menu

JS-damerne må nøjes med andenpladsen

image JS-damerne kan se tilbage på en flot snart forgangen sæson, men det blev Vorup FB, der løb med førstepladsen og oprykningen til Kvindeserien Vest. Arkivfoto
Af Jørn Eriksen
29. oktober 2019 kl. 11:45
Topstriden om den enlige oprykningsbillet er afgjort i JS-damernes pulje, og det blev Vorup FB, der endegyldigt tog stikket hjem takket være en 3-0-sejr på udebane over Aalborg Freja i næstsidste spillerunde - læs mere her...

Det skete i lørdags 26/10, og med den 3-0-sejr fastholdt Vorup FB forspringet på tre point ned til Støvring IF i toppen af JS-damernes pulje - og Vorup FB er bedst indbyrdes med fire point på bogen.
SIF-damerne, der møder SUB 09 på lørdag i sidste spillerunde, kan derfor ikke rokke sig fra den andenplads, holdet indtager. Der er fire point ned til B 52 Aalborg på tredjepladsen.
Vorup FB har snuppet adgangstegnet til forårets Kvindeserie Vest.

- Mine spillere har gjort det udmærket, men vi tabte til Vorup FB, Tornby IF og B 52 Aalborg på hjemmebane, og det blev kostbart i topstriden - ligesom vi måtte se Vorup FB udligne til 1-1 i sidste minut på et straffespark i vores udekamp mod dem. Samlet har vi savnet skarphed på hjemmebane, men vi må forsøge at slå til i forårets Jyllandsserie - der er i hvertfald en særdeles spændende spillertrup i Støvring IF, siger Jan "Krølle" Nielsen, cheftræner for JS-damerne i SIF Fodbold.

SIF-mandskabet er det mest scorende mandskab i JS-puljen, mens Vorup FB har haft den stærkeste defensiv målt på antal scoringer imod sig.

Stillingen og sidste spille-
runde i JS-damernes pulje:

https://www.dbujylland.dk/resultater/pulje/299169/opslagstavle

SIF-damerne runder en som helhed flot efterårs-sæson af på lørdag 2/11 med udekampen mod SUB 09 (Skals FF, Ulbjerg IF, Borup IF, red.), og den kamp fløjtes i gang kl. 11.30 på Låstrup Stadion.

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/farlige-frank-lavede-hattrick/

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/laererig-oeretaeve-i-pokalturneringen/

Luk