JS-kvinderne en tur til Tornby
Posen skal rystes en smule, når JS-kvinderne i eftermiddag (lørdag 15/9) møder Tornby IF på udebane med kickoff kl. 16.00.
Angrebsduoen Monica Outzen og Lisa Christensen har meldt afbud, og i målet er der også afbud fra en skadet Mette Kjær Jensen.
Som sidste skanse overtager Camilla Hvilsom ansvaret, og så kan blot 16-årige Daria Krzos få sin JS-debut. Sidstnævnte er et af de nye islæt i truppen i lighed med tilbagevendte Line Elkjær Rasmussen.
- Vi tror på, vi kan hente de tre point i Tornby. Vi skal være skarpere i spillet end i 1-1-hjemmekampen mod Aalborg Chang. Tornby IF er med garanti opsatte på at få et 0-17-nederlag til topholdet AaB i tirsdags ud af systemet, men AaB er også i særklasse i denne JS-pulje. Vi plejer at spille nogle lige og jævnbyrdige kampe med Tornby, der råder over nogle spændende spillere, siger Jan "Krølle" Nielsen, SIF-cheftræner.
Stillingen og aktuelle kampe i JS-puljen:
https://www.dbujylland.dk/turneringer_og_resultater/resultatsoegning/poolBoard.aspx?poolid=278038
- SIF-truppen til kampen mod Tornby IF: Camilla Hvilsom, Katja Quist Kristensen, Alberte Kollerup, Lisa Mikkelsen, Sigrid Poulsen, Julie Blicher, Kathrine Frey, Nicoline Jespersen, Katja Uhrenholt, Nicole Kornum Netopil, Dea Poulsen, Line Eljær Rasmussen, Kita Lund og Daria Krzos.
LÆS OGSÅ:
http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/zebraerne-forpurrede-sif-hattrick/