Menu

JS-kvinderne på førsteplads - på lånt tid

image Sigrid Poulsen (t.v.) blev kampens SIF-spiller i 2-2-opgøret hjemme mod Holtet IF. Foto: Hanne Andersen
Af Jørn Eriksen og Hanne Andersen (foto)
02. maj 2018 kl. 11:03
Jyllandsserie-kvinderne fik ikke den femte sejr på stribe men måtte tage til takke med 2-2 hjemme mod Holtet IF tirsdag aften 1. maj. Med det ene point indtager SIF-holdet - for en stund - førstepladsen men har spillet henholdsvis tre og to kampe flere end Vejgaard og SUB 09 - læs mere her...

JS-mandskabet hos damesenior var foran både 1-0 og 2-1 i tirsdagens hjemmekamp mod Holtet IF, men det hele endte 2-2, og SIF-mandskabet gik desværre glip af den femte sejr i træk.

- Vi producerede som helhed målchancer nok, men vi var igen for uskarpe i afslutningerne, og ved begge Holtet-scoringerne fik vi ikke clearet i tide, selv om vi havde mulighederne for at gøre det, siger Jan "Krølle" Nielsen, SIF-cheftræner.

  • SIF-startopstillingen, 3-5-2: Mette Kjær - Lisa Mikkelsen, Alberte Kollerup og Sigrid Poulsen - Christina Bregendahl - Nicoline Jespersen, Katja Uhrenholt, Pia Kjær og Katja Quist Kristensen - Lisa Christensen og Monica Outzen.
  • Indhopperne denne gang: Nicole Netopil, Julie Blicher og Kathrine Frey.

Inden pausen var SIF tættest på en åbningstræffer, men gæsterne fik reddet på målstregen. Det skete i kølvandet på et hjørnespark og noget efterfølgende klumpspil foran Holtet-målet, men ellers var de første 45 minutter en chancefattig affære. Alle tre indhoppere kom på banen inden pausen, og der blev siden skiftet ud/ind i flere tempi.

0-0 ved pausen.

Det hele tog fart i de sidste 45 minutter - især i de sidste 20 minutter.

Først blev det 1-0 ved Nicole Netopil efter et hjørnespark fra Pia Kjær. Gæsterne kom på 1-1 i det 71. minut, hvorefter SIF få minutter senere igen bragte sig i vinderposition, da Kathrine Frey stod for den målgivende pasning, så Nicole Netopil (foto herover) kunne slippe igennem og score sit andet mål i kampen.

- Ved 2-1 havde vi en stor mulighed for at bringe os foran 3-1, men i stedet blev det 2-2 få minutter senere. Ærgerligt, men vi må forsøge at forbedre os m.h.t afslutningerne og koldblodigheden foran modstandernes mål, fortsætter Jan "Krølle" Nielsen.

Som helhed var en pointdeling dog nok ikke helt ved siden af.

- Vi havde stadig de største målchancer, og vi så ikke for godt ud ved deres to scoringer. De var egentlig ikke så farlige, men vi fik i de to situationer ikke sendt bolden ud af farezonen i tide. Hos os blev Sigrid Poulsen kampen spiller efter en ny stor indsats, slutter SIf-cheftræneren.

JS-kvinderne har friweekend i den kommende weekend og skal først i aktion igen Kr. Himmelfartsdag, torsdag 10. maj, på udebane mod Vejgaard.

  • Puljevinderne i JS rykker op i efterårets Kvindeserie Vest, mens nr. 7 og 8 rykker ned i Serie 1.
  • Med sejren kom SIF-kvinderne - for en stund - på den oprykningsgivende førsteplads med 13 point for syv kampe, men Vejgaard og SUB 09 har 12 point for henholdsvis tre og to færre kampe end SIF. SUB 09 og Vejgaard brager i øvrigt sammen på Ulbjerg Stadion i morgen aften (torsdag 3/5).

Men herlig ser den aktuelle stilling da ud, link herunder:

http://www.siffodbold.dk/ugens-kampe/stillinger-og-resultater/?teamId=145323&poolId=269520

 

 

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/lidt-af-en-noeglekamp-for-js-kvinderne/

 

 

 

 

 

Luk