Knivskarp effektivitet bag 7-1-sejr
- Kampfakta:
- Serie 1, herrer:
- Støvring IF - Thisted FC 7-1 (3-0)
- Mål:
- 1. minut: 1-0 Niclas Plougmann.
- 11. minut: 2-0 Tobias Buus.
- 43. minut: 3-0 Mads Harbo (assist Niclas Plougmann).
- 53. minut: 4-0 Mads Harbo.
- 55. minut: 5-0 Mads Harbo.
- 70. minut: 6-0 Niclas Plougmann.
- 70. minut: 7-0 Mads Dahl (assist Thomas Nielsen).
- 87. minut: 7-1 Rasmus Sig Weibel.
- SIF-startopstillingen: Mikkel Blad Krogh - Sebastian Meyer Poulsen, Nicolaj Hvilsom, Tobias Buus og Nikolaj Thorhauge Jacobsen - Niclas Plougmann, Thomas Nielsen, Kenneth Møller og Jens Janum Riis - Mads Harbo og Christian Guldager.
- Bænken denne gang: Anders Nielsen, Mads Dahl og Mike Hansen.
- Indskiftninger, SIF:
- 46. minut: Jens Janum Riis ud - Anders Nielsen ind.
- 68. minut: Christian Guldager ud - Mads Dahl ind.
- 74. minut: Kenneth Møller ud - Mike Hansen ind.
Der var effektiviteten til forskel på de to hold i dette opgør, og det blev derfor til en storsejr til hjemmeholdet, der denne gang virkelig formåede at slå til, når chancerne bød sig.
En rigtig vigtig sejr for SIF-mandskabet, der nu er lige i baghjul på de absolutte tophold i puljen men stadig med blot to point ned til den 7. plads, der ligesom 8. pladsen, er lig med degradering til forårets Serie 2.
Stillingen og aktuelle
kampe i Serie 1-puljen:
https://www.dbujylland.dk/resultater/pulje/298981/opslagstavle
To dødbolde gav SIF-holdet en ønskestart. 1-0 i det første minut, hvor bolden dumpede ned ved bagerste stang, og Niclas Plougmann dygtigt bankede bolden i nettet, og 10 minutter senere fik midtstopperen Tobias Buus øget til 2-0 efter en klumpspilssituation i kølvandet på en dødbold.
Ved 2-0 havde Jens Janum Riis også et hovedstød, hvor bolden prellede af på overliggeren.
Gæsterne havde bolden meget, rigtig meget, i de første 45 minutter, men de fik ikke gjort tingene farlige, og to minutter før pausen øgede Mads Harbo så til 3-0 på en omstilling, hvor Niclas Plougmann fik sendt ham afsted i dybden.
SIF tætnede midtbanen fra anden halvlegs start, da Anders Nielsen erstattede Jens Janum Riis, og inden for de første 5-6 minutter af anden halvleg var både Mads Harbo og Sebastian Meyer Poulsen tæt på at øge til 4-0. Harbo drejede først bolden lige forbi fjerneste stolpe, og Meyer slap alene igennem på en god dybdebold men måtte se keeperen afværge, da SIf-spilleren forsøge at tjippe bolden i mål.
I det 53. og 55. minut fuldbyrdede Mads Harbo så sit hattrick med to signatur-scoringer. Ved scoringen til 4-0 satte han bolden ind ved fjerneste stolpe, og ved 5-0 læste han/pressede han en Thisted-forsvarer til et boldtab, så han slap alene igennem.
Niclas Plougmann øgede i to tempi til 6-0 i det 70. minut, hvor også indskiftede Mads Dahl efter blot to minutter på banen scorede til 7-0 på en assist fra Thomas Nielsen.
Gæsterne fik reduceret til 7-1 i det 87. minut.
- En rigtig vigtig sejr for os, og dejligt at se holdet spille med stor koncentration og være skarp på de målchancer, vi kom frem til, sagde SIF-cheftræner Calle Facius efter storsejren.
LÆS OGSÅ:
http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/tungtvejende-hjemmekampe-loerdag/