Kom med spillerbussen til Tjørring for 50 kr.
JS 1-mandskabets anfører, Nicolaj Hald Hvilsom (foto herunder), har slået følgende opslag op på klubbens Facebook-side:
- For alle "SIFosis" er der mulighed for at komme med spillerbussen til Tjørring, når JS på lørdag kan indlede et angreb på den andenplads der kan give adgang til Danmarksserien.
- 10.00 afgang fra klubhuset
- 11.45 ankomst til Tjørring
- 13.00 kickoff Tjørring - SIF
- 15.45 afgang fra Tjørring
- 17.30 hjemkomst til klubhuset
- Pris kun kr. 50,-
- Tilmelding til nicolajhald@gmail.com
Det er JS 1-puljens nummer to, SIF-mandskabet skal op imod på lørdag. Tjørring løb ind i en gevaldig øretæve ude mod førerholdet Nørresundby FB (NFB), der vandt den kamp 9-3, men siden har Tjørring IF, som SIF spillede 0-0 mod i anden spillerunde hjemme i Støvring, hentet fire sejre på stribe.
3-1 over Aalborg Freja, 2-1 over Herning Fremad, 2-1 over Skjold Sæby og 1-0 over Skive IK, og Tjørring IF er med 19 point for otte kampe kun tre point efter NFB på den førsteplads, der giver direkte oprykning til Danmarksserien - nr. to skal møde den anden toer i DS-kvalifikation.
For SIF er banen også kridtet op. En sejr lørdag vil betyde, at man holder snor i Tjørring IF og stadig vil kunne betragtes som en mulig bejler - blandt flere - til den andenplads, der kan udløse DS-kvalifikation.
LÆS OGSÅ:
http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/js-1-kunne-ikke-toejle-topholdet/
Serie 2, andetholdet hos herresenior, spiller også på lørdag, og det gælder en udekamp mod Aalborg KFUM med kickoff kl. 13.00.
SIF-mandskabet dumpede - tidligere på ugen - desværre ned på den 7. plads, der i den sidste ende betyder nedrykning til Serie 3. Det skete, da Hadsund Boldklub slog Hornum IF, så de to klubber nu begge er noteret for fire point for de første seks kamp - et mere end SIF.
Lørdagens modstander, Aalborg KFUM, tabte senest 1-3 til Farsø/Ullits IK, og er dumpet ned på fjerdepladsen med ni point for seks kampe, mens Farsø/Ullits IK nu indtager andenpladsen med 13 point - tre point efter Gundersted IF. Alle hold i puljen har spillet seks kampe.
LÆS OGSÅ:
http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/tophold-slog-til-foer-pausen-mod-serie-2/