Menu

Minimum uafgjort rækker for Serie 3

image Serie 3 redder livet med mindst uafgjort i sidste spillerunde på udebane mod Gudumholm IF. Arkivfoto: Hanne Andersen
Af Jørn Eriksen
01. november 2019 kl. 21:46
Hvis Serie 3-mandskabet får point i sidste spillerunde lørdag 2/11 på udebane mod Gudumholm IF, der jagter en sejr for at redde sig, er SIF-holdet sikker på endnu en sæson i rækken. Et SIF-nederlag - kombineret med sejr til IK Rosendal over Nøvling FK - sender SIF i playoff fra 6. pladsen - læs mere her...

Der er dømt drama i sidste spillerunde, når Serie 3-holdet runder fodboldefteråret 2019 af på udebane mod Gudumholm IF lørdag 2/11 med kickoff kl. 13.30.
SIF-mandskabet indtager fjerdepladsen med 15 point på bogen inden sidste spillerunde, og Gudumholm IF har 14 point, IK Rosendal 13 og FK Fjordsiden 12 point, og nr. 7 og 8 rykker direkte ned, mens nr. 6 skal i playoff mod en toer fra Serie 4.

- Med mindst uafgjort er vi sikret mod playoff, men taber vi - kombineret med en sejr til IK Rosendal over Nøvling FK, skal vi playoff fra 6. pladsen. Det er de barske kendsgerninger, og Gudumholm IF skal bruge en sejr for at sikre sig endegyldigt, siger Søren Milde, Serie 3-træner i SIF Fodbold.

Oprykningsstriden om førstepladsen (direkte op) og andenpladsen (playoff om en plads i Serie 2) står imellem Vaarst/Fjellerad Boldklub og Als Boldklub - til gengæld er puslespillet om placeringerne 4 til 7 en broget affære, hvor SIF kan redde skærene med minimum uafgjort ude mod Gudumholm IF.

Stillingen og sidste
spillerunde i Serie 3-puljen:

https://www.dbujylland.dk/resultater/pulje/299002/opslagstavle

- Det bedste scenario ville være, hvis Nøvling FK slår IK Rosendal (kampstart kl. 13.00 - en halv time før kickoff i Gudumholm denne lørdag, red.). I så fald kan både SIF og Gudumholm IF være reddet, hvis Vaarst-Fjellerad Boldklub henter en favoritsejr og en direkte oprykning ved at besejre FK Fjordsiden, forklarer Søren Milde (th. på foto herover, red.) ).

Der er tre ændringer i SIF-truppen siden 0-3-nederlaget hjemme mod Als Boldklub. Rasmus Nygaard, Carsten Frederiksen og Ardeshir Ebrahimi erstatter Joakim Nielsen, Andreas Lahn-Jakobsen og Nikolaj Christiansen.

  • 13-mands-truppen til kampen i Gudumholm ser således ud:
    Rasmus Nygård, Kasper Ronge Mikkelsen, Lars-Bo Hansen, Robert Ørtoft, Michael Wædeled Andersen, Rasmus Carøe Eriksen, Malthe Christiansen, Marcus Skovhus Pedersen, Noah Overgaard Skouboe, Carsten Frederiksen, Asger Stahl Olsen, Ardeshir Ebrahimi og Michael Toft Nielsen.

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/0-3-og-gyserafslutning-for-serie-3/

Luk