Menu

Nøglekamp for Serie 3 ude mod Freja

image Serie 3 kan tage et syv-mile-skridt mod oprykning til Serie 2 med en sejr lørdag på udebane mod puljens aktuelle treer, Aalborg Freja. Der er kampstart i Frejaparken kl. 15.00. Arkivfoto
Af Jørn Eriksen
20. oktober 2017 kl. 11:40
Serie 3, andetholdet hos herresenior, topper puljen inden efterårets tre sidste kampe med fem point ned til den eneste rival til førstepladsen, Sønderup/Suldrup IK Frem. Lørdag 21/10 møder SIF-mandskabet puljens treeer, Aalborg Freja, på udebane med kampstart kl. 15.00 - læs mere her...

En SIF-sejr i lørdagens udekamp mod puljens aktuelle nr. tre, Aalborg Freja, vil være noget nær et syv-mile-skridt mod en plads i forårets Serie 2, så det gælder om at bevare fokus og holde hovederne kolde samt fødderne varme for Serie 3-mandskabet denne lørdag.

Aalborg Freja, der i de to seneste kampe har slået Sønderup/Suldrup IK Frem 2-1 og tabt 0-2 til Aars IK, er 10 point efter SIF-mandskabet inden tredjesidste spillerunde her i weekenden, så oprykningen til Serie 2 skal afgøres i en duel mellem SIF og Sønderup/Suldrup IK Frem, der brager sammen i sidste spillerunde i Suldrup.
I næstsidste spillerunde har SIF en hjemmekamp mod puljens agterlanterne, Klejtrup Boldklub, og netop derfor vil det være rart at komme resultatmæssigt godt ud af lørdagens udekamp mod Aalborg Freja.

Et ønskescenarie vil være at kunne afgøre det hele til egen fordel i hjemmekampen mod Klejtrup Boldklub i næstsidste spillerunde fremfor at slutte af med en decideret oprykningsfinale ude mod Sønderup/Suldrup IK Frem i sidste spillerunde.

Men der kan også komme en hjælp fra Tinghøj Stadion denne lørdag. Doense/Vebbestrup IF får besøg af Sønderup/Suldrup IK Frem med kampstart kl. 13.30, og hjemmeholdet SKAL vinde den kamp, hvis de skal gøre sig nogen forhåbninger om at indhente Hersom/Bjerregrav på den frelsende sjetteplads. Doense/Vebbestrup IF har netop Hersom/Bjerregrav på menuen i næstsidste spillerunde. I sidste spillerunde skal Doense/Vebbestrup IF op mod Aars IK, så en lørdags-sejr over puljens aktuelle toer kan blive noget af en "døråbner" for Doense-mandskabet.

Der venter med andre ord en særdeles spændende lørdag eftermiddag for Serie 3-mandskabet. Hos SIF er der afbud (arbejde, red.) fra Mike Hansen til kampen mod Aalborg Freja, og så er Alexander Thorup kommet med JS denne gang.

SIF-truppen, spillerne nævnt i tilfældig rækkefølge: Michael Toft Nielsen, Søren Bjerregaard Pedersen, Rasmus Carøe Eriksen, Michael Andersen, Mike Long, Andreas Lahn Jakobsen, Jimmi Thomsen, Carsten Frederiksen, Mads Dahl, Niclas Plougmann, Jesper Gustavsen, Selemani Kikwangazala og Morten Juul. Der suppleres muligvis med en 14. mand.

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/serie-3-fastholdt-forspringet-med-3-2-sejr/

Tredjeholdet hos herresenior, Serie 4, spiller på udebane søndag 22/10 kl. 14.00 mod den anden nedrykker fra puljen, Hornum IF. SIF-mandskabets skæbne blev beseglet i sidste weekend med et 2-4-nederlag hjemme mod Farsø/Ullits IK. Tredjeholdet rykkede inden sommerferien op fra Serie 5.

U 19 Liga 2-mandskabet spiller også først søndag på udebane mod St. Restrup IF med kickoff kl. 13.00.

Luk