Menu

Pligtsejr til Serie 1-kvinderne

image Serie 1-kvinderne nøjedes med en 2-0-sejr ude over Hersom/Bjerregrav IF. Arkivfoto
Af Jørn Eriksen
17. september 2017 kl. 12:36
Serie 1-kvinderne rullede sig ikke helt ud men vandt alligevel 2-0 på udebane over bundholdet Hersom/Bjerregrav lørdag eftermiddag 16/9. Julie Blicher lyste op som bedste SIF-spiller i en noget bleg holdpræstation - læs mere her...

- Det bedste var, at det ikke regnede, og vi vandt kampen, siger Jan "Krølle" Nielsen, SIF-træner, i kølvandet på Serie 1-kvindernes 2-0-sejr på udebane over bundholdet Hersom/Bjerregrav IF lørdag 16/9.

- Generelt ydede holdet kun 60-70 procent af, hvad det kan, og det går ikke mod bedre modstandere, men vi lod os lulle i søvn, og undervejs brændte vi også store chancer. Hersom/Bjerregrav brændte et straffespark med få minutter igen, fortsætter han.

Nicole Netopil bragte SIF på sejrskurs inden pausen, og i anden halvleg øgede Michelle Valeur til 2-0 i SIF-favør.

- Midtbanespilleren Julie Blicher fik otte stemmer i fidusafstemningen og var klart vores bedste spiller i den kamp. Vi havde ændret på tre pladser siden 15-0-sejren over Romalt IF, men vi skal være skarpere i de kommende kampe, hvis vi skal fastholde førstepladsen i puljen, understreger Jan "Krølle" Nielsen.

SIF-startopstillingen, 3-5-2 ude mod Hersom/Bjerregrav IF: Camilla Hvilsom - Alberte Kollerup Jensen, Lisa Mikkelsen og Ane Olesen - Kita Lund, Julie Blicher, Katja Uhrenholt, Dea Poulsen og Katja Qvist Kristensen - Nicole Netopil og Lisa Christensen.
Indhopperne denne gang: Sigrid Poulsen, Michelle Valeur og Nicoline Jespersen (U 18).

Luk