Så fik JS-damerne en premiere-sejr
- Kampfakta:
- Jyllandsserien damer:
- Aabybro IF - Støvring IF 1-4 (1-2)
- Mål:
- 2. minut: 0-1 Katja Uhrenholt.
- 36. minut: 1-1.
- 44. minut: Julie Frank (assist Julie Blicher)
- 62. minut: Julie Frank.
- 89. minut: Julie Frank (assist Helene Andersen).
- Gule kort:
- 57. minut: Katja Quist Kristensen, SIF.
- SIF-startopstilling, 3-5-2: Camilla Hvilsom - Majken Frost, Katja Quist Kristensen og Sigrid Poulsen - Stine Balling Olesen - Nicoline Jespersen, Katja Uhrenholt, Julie Blicher og Pia Kjær - Daria Krzos og Julie Frank.
- Bænken denne gang: Helene Andersen, Sissal Borgarlid og Sofie Balling Olesen. Alle tre kom ind fra anden halvlegs start.
Så lykkedes det for JS-damerne - at vinde en premierekamp, hvilket man ikke har været forvænt med de seneste sæsoner.
Tirsdag aften 13/8 gjaldt det efterårs-premieren på udebane mod Aabybro IF, som SIF-tropperne slog to gange i foråret 2019 i JS-puljen, og SIF-mandskabet - med tre nye spillere i truppen - lagde fra land med en 4-1-sejr.
- Dejligt at vinde en premierekamp. Sejren blev sikret på en helstøbt holdindsats. Vi stod godt på banen. Spillet var måske ikke sprudlende, men samlet spillede vi en god kamp, og det lover rigtig godt for de kommende kampe, siger Jan "Krølle" Nielsen, SIF-cheftræner (foto herover, red.).
Midtbanespilleren Katja Uhrenholt gav SIF en ønskestart med en langskudsscoring til 0-1 i det 2. minut, men ni minutter før pausen blev det 1-1, da SIF ikke fik clearet bolden væk i tide. Et minut før pausen kom SIF dog på sejrskurs igen, da Julie Frank udnyttede en pasning fra Julie Blicher til at score til 1-2.
SIF indledte kampen med de tre nye spillere udefra - Helene Andersen, Sissal Borgarlid og Sofie Balling Olesen - på udskiftningsbænken, men de fik alle tre de sidste 45 minutter og gjorde det godt. Der var yderligere ind- og udhop efter pausen i SIF-lejren.
Cirka midtvejs i anden halvleg pressede angriberen Julie Frank en af hjemmeholdets midtstoppere så meget, at sidstnævnte mistede bolden, og Julie Frank sagde farvel og tak og scorede til 1-3.
Et minut før tid cementerede samme Julie Frank SIF-sejren med sin tredje scoring i kampen (hattrick), da hun modtog bolden i feltet fra en af de nye spillere, Helene Andersen. Julie Frank tæmmede bolden og sparkede den i kassen til 1-4.
- Stemmerne i den efterfølgende fidusafstemning var pænt fordelt, og det var sigende for, at det var holdindsatsen, der gav os succes, slutter Jan "Krølle" Nielsen.
JS-damerne har en heftigt kampprogram i efterårets indledning. Allerede på lørdag gælder det Tornby IF hjemme i Støvring med kickoff. kl. 14.00.
Se og hør sportschef Rasmus Gissel video-
indslag fra JS-damernes efterårspremiere her:
https://www.facebook.com/siffodbold.dk/videos/880563468991764/
LÆS OGSÅ:
http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/en-sejr-i-en-premiere-vil-lune-gevaldigt/