Serie 1-kvinderne op i JS uden kamp
Så blev spændingen udløst - men ikke helt på den måde, Serie 1-kvinderne havde drømt om.
Romalt IF, som SIF-mandskabet havde på menuen hjemme i Støvring i næstsidste spillerunde søndag 15/10 med kickoff på kunstgræsbanen kl. 13.30, meldte forfald til opgøret så sent som søndag formiddag.
SIF skulle - uden at skulle behøve at skele til Hornum IF's sidste kampe - bruge ét enkelt point i en af efterårets to sidste kampe for at sikre sig oprykning til forårets Jyllandsserie, men den billet en nu udstedt uden, at SIF-holdet selv kom i aktion i næstsidste spillerunde.
Altså både en juhu- og en øv-følelse i SIF-lejren i kølvandet på det sene afbud til kampen fra Romalt IF-lejren denne søndag.
- Vi satset alligevel på at mødes i klubhuset til aftalt tid, så vi kan fejre oprykningen, siger Jan "Krølle" Nielsen, cheftræner for SIF-kvinderne.
Det er anden gang i 2017, at "Krølle-kompagniet" tager elevatoren en række op. I foråret rykkede SIF-kvinderne fra Serie 2 til Serie 1 - og altså her i den snart forgangne efterårssæsonen gik turen videre op ad fra Serie 1 til Jyllandsserien.
Stærkt gået af SIF-kvinderne.
LÆS OGSÅ:
http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/champagnen-er-lagt-paa-koel/
Helt uden kampe er SIF-anlægget dog ikke denne søndag.
Kl. 10.00 blev der fløjtet op til U 15 Liga 3-drengenes sidste kamp mod Gug Boldklub, og kl. 11.30 spiller tredjeholdet hos herresenior, Serie 4, mod Farsø/Ullits IK. En sejr til Farsø/Ullits IK sender definitivt Serie 4 ned i forårets Serie 5 - gæsterne er med fire spillerunder igen otte point foran SIF, der kun kan hænge sin hat på at skubbe netop Farsø/Ullits IK væk fra den sjetteplads, der kan blive en redningsplanke til endnu en sæson i Serie 4.