Serie 2-damerne fik i den grad hævn
Søndag eftermiddag 7/10 havde Serie 2-damer i den grad revanche tilgode i hjemmekampen og topopgøret mod Gug Boldklub. Det omvendte opgør endte nemlig hele 8-0 til Gug. Med god hjælp fra flere rutinerede Jyllandsserie-spillere var vi klar til kamp.
Kampen var meget lige. Gug spillede lige så fysisk hårdt, som de gjorde i den første kamp. Vi havde aftalerne på plads - vi skulle spille udenom Gug-spillerne og undgå at komme i infight med dem.
Kampen var i de første 20 minutter meget lige, og spillet bølgede frem og tilbage.
Nicole Kornum Netopil valgte dog efter 30 minutters spil, at det skulle blive en skøn, skøn eftermiddag på kunstgræsbanen i Støvring. Hun satte en flot scoring til 1-0 ind.
Fem minutter senere ville Nicoline Jespersen også være med - hun bragede et langskud mod mål. Gug-keeperen var chanceløs, 2-0 til SIF.
Ja, og så var Nicoline Jespersen varmet op. Tre minutter senere - nærmest en kopi af målet til 2-0. Igen en chanceløs målmand i Gugs mål.
Lige inden pausen fik Gug tilkendt et straffespark, men Camilla Hvilsom har i denne weekend haft en forrygende weekend i SIF-målet. Det havde Gug åbenbart hørt - så bolden blev braget over mål.
3-0 ved pausen.
Så var det bare om at holde fast i vores spil.
Vi stod lidt længere tilbage på banen de sidste 45 minutter.
Gug kom længere frem på banen, og det gav os mulighed for at slå bolde i dybden til lynhurtige Julie Frank.
Julie havde en del gode chancer, men bolden ville dog først ind i det 78. minut - og så var der hul igennem for Julie. Et minut skulle hun bruge, så var hendes anden scoring i kampen en realitet. 5-0 til SIF.
Gug fik til slut chancen for at pynte på cifrene. Men som før skrevet, Camilla har haft en fantastisk weekend i SIF-målet. Asta, der scorede fem mål i den omvendte kamp i Gug, blev sat til at sparke straffesparket, men svagt sparket af Asta - (eller en frygtindgydende Camilla). Bolden bev sparket lige på Camilla Hvilsom.
Stillingen og aktuelle kampe
i Serie 2-damernes pulje:
https://www.dbujylland.dk/turneringer_og_resultater/resultatsoegning/poolBoard.aspx?poolid=278057
Kampen sluttede fantastisk flot og fuldt fortjent 5-0 til Støvring.
- SIF-truppen i 5-0-sejren over Gug Boldklub, spillerne nævnt i alfabetisk rækkefølge:
- Anne Kibsgaard, Camilla Hvilsom, Katja Quist Kristensen, Kita Kærdrup, Line Elkjær Rasmussen, Nadja Godsk, Nicole Kornum Netopil, Nicoline Jespersen, Signe Rytter Lund, Sisse Marie Holmgaard, Julie Ørtoft, Julie Frank og Mathilde Holmgaard.
Med sportslig hilsen
Lene Mumgård, træner for Serie 2-damerne
LÆS OGSÅ:
http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/nederlag-og-storsejr-til-serie-2-damerne/