Teambuilding-aften for JS-herrer
Trænerteamet hos JS-herrer havde lovet en anderledes træningsaften denne tirsdag, hvis det blev til en sejr i den forgangne weekend på udebane mod Aalborg Chang, og løftet blev indfriet.
SIF-mandskabet, der kæmper ihærdigt for at redde eksistensen i Jyllandsserien, slog Aalborg Chang 2-1, og så stod den på teambuilding spundet op omkring U 21-landsholdets sidste og afgørende kamp mod Færøerne i Aalborg - og de rød-hvide tropper vandt som bekendt 3-0 og sikrede sig endegyldigt billetterne til U 21-EM-slutrunden i Italien og San Marino næste år.
- Vi mødtes ved Haraldslund forud for U 21-landskampen. Spillerne blev inddelt i grupper, hvor hver gruppe fik fodboldrelaterede opgaver, som skulle løses ud fra U 21-landskampen. 21 mand var i sving, og vi havde en fin aften med godt humør, siger Kim Nielsen, SIF-cheftræner.
I morgen (torsdag 18/10) står den på den vante træning forud for JS-hjemmekampen mod Hjørring IF på lørdag.
LÆS OGSÅ:
http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/vanvids-sejr-holder-js-herrer-i-live/