Menu

276 hold tilmeldt julestævnet - plads til flere

image 276 hold er foreløbig klar til julestævnet 2016, Technica Cup. Men der er plads til lidt flere.
Af Jørn Eriksen
06. december 2016 kl. 11:53
276 hold er - efter sidste frist for online-tilmelding - klar til SIF Fodbolds julestævne i indendørsfodbold 2016, Technica Cup, i dagene 27.-30. december. En dør står dog på klem for, at flere hold fortsat kan nå at komme med - læs mere her...

Det er Ruth Andersen, SIF Fodbolds primus-motor bag julestævnet i indendørsfodbold, der gør status for tilmeldingen til 2016-udgaven, Technica Cup, 27.-30. december i Støvring Hallen og de to haller i Arena Himmerland.

- 276 hold er med i hatten efter sidste frist for tilmelding og betaling online, og det kan vi kun være tilfredse med. Flere kan dog nå det endnu. I så fald skal de enten ringe eller sende en mail til mig, forklarer Ruth Andersen.

Ruth Andersen, mobil og mail: 4219 7835 - ruth.andersen@siffodbold.dk

Der vil opstå huller rundt omkring i diverse årgange, og derfor er grænsebommen til deltagelse i Technica Cup 2016 ikke definitivt slået ned.

- Det har været en gængs fremgangsmåde gennem flere år, og jeg håber og tror på, vi lander på omkring små 300 deltagerhold. Det vil være rigtig fint i et år, hvor julestævnet er placeret på arbejdsdage i og med, at juleaften og nytårsaften falder på lørdage, fortsætter Ruth Andersen (foto herover).

Deltagerrekorden på 328 hold fra i fjor bliver således næppe slået i 2016-udgaven, men det var der heller ikke stillet forventninger om udfra ovennævnte betragtninger.

Interesserede kan finde meget mere om Technica Cup 2016 ude i menuen til højre eller via link til tidligere indlæg - dem kan du finde herunder.

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/fine-praemier-paa-spil-under-technica-cup/

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/parloeb-intakt-under-julestaevnet-2016/

 

Julestævnet - Technica Cup 2016 - er sædvanen tro for drenge (U 6 til U 17) og piger (U 7 til U 18).
Hos drengene spiller U 14 til U 17 på store mål og efter efter specielle regler. Det samme gælder U 14 til U 18-piger. Disse kampe afvikles i Støvring Hallen.
De øvrige kampe afvikles i de to haller i Arena Himmerland. U 8 til U 13-drenge samt U 9 til U 13-piger spiller kampe på almindelige håndboldmål og efter de gængse indendørsregler, mens U 6- og U 7-drenge samt U 7- og U 8-piger spiller kampene på minimål og halv bane.

Den grove foreløbige plan for Technica Cup 2016 ser således ud:
Store mål (Støvring Hallen):
Tirsdag 27/12: U 14-piger, U 15-piger og U 16-piger.
Onsdag 28/12: U 16-drenge og U 17-drenge.
Torsdag 29/12: U 15-drenge og U 18-piger.
Fredag 30/12: U 14-drenge.

Almindelige mål (Arena Himmerland):
Tirsdag 27/12: U 11-drenge og U 12-drenge.
Onsdag 28/12: U 9-drenge og U 10-drenge.
Torsdag 29/12: U 8-drenge og U 12-piger.
Fredag 30/12: U 13-drenge, U 13-piger, U 11-piger, U 10-piger og U 9-piger.

Minimål/halv bane (Arena Himmerland):
Torsdag 29/12: U 6-drenge og U 7-drenge samt U 7-piger og U 8-piger.

Det endelige kampprogram til Technica Cup 2016 kan ses her på hjemmesiden senest 18. december - bemærk, at kampprogrammet ikke sendes ud til deltagere.

Luk