Menu

305 hold med i feltet - stadig ledige pladser

image Alle deltagere i julestævnet 2016, Technica Cup, kan deltage i en konkurrence om nogle spændende ekstrapræmier, hvor hovedpræmien er en m-station Talent Cup til en værdi af små 5000 kroner.
Af Jørn Eriksen
22. december 2016 kl. 11:45
Deltagerfeltet i SIF Fodbolds julestævne 2016 "Technica Cup" 27.-30. december er nu oppe på 305 hold, men der er stadig enkelte huller rundt omkring i diverse årgange, så der er fortsat mulighed for interesserede at komme med på falderebet. Læs mere her...

I første omgang - efter tilmeldingen af hold online - lød deltagerantallet på 276 hold til SIF Fodbolds julestævne i indendørsfodbold 2016, Technica Cup, i dagene 27.-30. december, men i næste etape er yderligere 29 hold kommet til, så deltagerfeltet aktuelt er oppe på 305 hold.

- Det kan vi kun være yderst tilfredse med. Jul og nytår er i år præget af mange arbejdsdage, hvilket kan holde en del fra at melde sig til, men vi har trods deltagerfeltet på 305 hold stadig enkelte ledige pladser, hvor vi mangler hold for at puljerne går planmæssigt op, siger Ruth Andersen, SIF Fodbolds primus-motor bag julestævnet i indendørsfodbold, også den 46. udgave her i 2016.

  • - I følgende rækker mangler vi hvert sted ét enkelt hold, fortsætter Ruth Andersen:
  • U 11-drenge A.
  • U 17-drenge.
  • U 10-drenge A
  • U 9-drenge.
  • U 18-piger B.
  • U 7-piger.
  • U 8-piger.
  • U 13-piger A.
  • U 13-piger B.

Interesserede skal hurtigst muligt kontakte Ruth Andersen på enten mobiltelefon eller mail:
Ruth Andersen: Mobiltlf: 4219 7835 - mail: haesumvej56@turbopost.dk eller ruth.andersen@siffodbold.dk

Julestævnets hovedsponsor, Select Technica Football, har i øvrigt også haft travlt og fået produceret en flot flyer om de ekstrapræmier, deltagerne i Technica Cup kan være med i en konkurrence om - ud over disse præmier er der også de vante præmier til holdene på podiepladserne i diverse årgange - mere om den konkurrence her:

Og klubben savner i øvrigt fortsat assistance til stævneledelsen især fredag 30. december - med mulighed for en følordning torsdag 29. december. Jo flere, der kan træde til, jo mindre behøver "vagtintervallerne" tidsmæssigt at blive, så er din indre blå-hvid som SIF's klubfarver, så kontakt Ruth Andersen (foto herover) i en fart - igen enten på mobiltelefon eller på mail:

Ruth Andersen: Mobiltlf: 4219 7835 - mail: haesumvej56@turbopost.dk eller ruth.andersen@siffodbold.dk

Link til tidligere indlæg om julestævnet 2016, Technica Cup, her:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/hjaelp-til-staevneledelse-29-30-december/

 

Programmet for Technica Cup kan du/I finde ude i menuen til højre, ellers er der et link her:

http://www.siffodbold.dk/loese-sider/julestaevne/julestaevne-program/

 

 

Luk