319 børn med til Skolefodbold
Sjældent har P-pladsen ved klubhuset været så velbesøgt, og det samme gjaldt p-pladserne ved rådhuset og svømmehallen.
Jo, der var gang i løjerne søndag 17/4, da der var premiere på SIF Fodbolds Skolefodbold udendørs og på kunsgræs for 0.-3. klasser piger og drenge.
Ikke kun børnene på banen havde travlt, det havde SIF-staben i cafeteriaet også denne søndag.
Her samler Ruth Andersen op på Skolefodbold 2016:
De oprindelig tilmeldinger på 308 børn blev på dagen til 319, selvom vejrguderne ikke var med os.
Børnene tog det med godt humør og gik op i kampene med liv og sjæl.
Alle blev fotograferet og fik udleveret diplom. Billederne kan ses på vores hjemmeside www.siffodbold.dk i løbet af en uges tid.
Alle i 0. klasse fik guldmedaljer.
1. 2. og 3. klasserne fik alle en slush ice.
I 3. klasse var der er statuette til de vindende hold hos piger og denge.
Vi har nu prøvet at holde stævnet udendørs, og det bliver det også næste år, men næste år slår vi et stort telt op på græsbanen ved siden af kunststofbanen.
Jeg vil gerne sige tusind tak til alle, der har hjulpet - skolerne, dommere, holdledere og den faste stab omkring stævnet, Finn Kristjansen, Gitte Beck, Marie Pinstrup, Trine Jensen og Jørn Eriksen.
Med sportslig hilsen
Ruth Andersen