Menu

37 piger med på Teknikskole - plads til flere

image Lasse Bigum, cheftræner for talentcenter Nord for U 14-piger, var en af gæstetrænerne på Teknikskolen i SIF Fodbold i efteråret 2016. Arkivfoto
Af René Qvist
05. april 2017 kl. 10:18
Fredag 21. april lyder startfløjtet til de første driblinger på SIF Fodbolds Teknikskole for piger forår 2017. René Qvist, leder af Teknikskolen og cheftræner for U 16-pigerne i SIF Fodbold, kridter her banen op...

Efter at invitationen har været sendt ud og tilmeldingsfristen er udløbet, er der 37 pigespillere fra U 10 til U 16, som har meldt sig til.
Der er stadigt plads til flere piger, så har man lyst, er er der stadig en mulighed for at komme med på Teknikskolen.

  • Kontakt i den sammenhæng:
  • René Qvist: 6014 9288
  • eller
  • Ruth Andersen: 4219 7835
  • Senest fredag 7. april.

Det koster 300 kr. at deltage i forårets Teknikskole. For det får deltagerne blandet andet: Tøjpakke, fodbold, vandflaske, selvtræningspakke og frugt til hver træning.
Første gang er fredag 21. april, og samlet er der fem etaper af Teknikskolen for piger - U 10 til U 16 - frem til midt i juni.

Efter møder med Jannik Riis fra Select Technica Football er setuppet ved at være på plads. Kombineret med donationen fra Nordea-fonden tegner det til at blive et super spændende forår.
Der er bestilt tøj til alle de deltagende piger, der er bestilt helt nye fodbolde til brug i Teknikskolen. Ligeledes er de første materialer, så som hække, kegler, soccer-reboundere kommet hjem, og inden længe kommer også en M-Station. Vi har valgt den store model, en model som kun de helt store klubber rundt omkring i Europa har.
Derudover er de sidste ting med gæstetrænere ved at falde på plads. Og det bliver nogle dygtige og kompetente trænere, der kommer til nogle af samlingerne.

Vi i teamet omkring Teknikskolen ser frem til at give vores pigespillere en anderledes og spændende måde at bruge nogle af deres fredage på her i foråret.
Indenfor de næste par uger dukker de sidste ting op, og vi skal igang med den sidste planlægning. Vi er klar med muleposer med selvtræningsudstyr fredag 21. april, hvor første aften på Teknikskolen sættes i søen.

Med sportslig hilsen
René Qvist, leder af Teknikskolen for piger i SIF Fodbold og cheftræner for U 16-pigerne

 

Læs også mere om donationen på 75.000 kr. fra Nordea-fonden øremærket til arbejdet med Teknikskolen her:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/75-000-kr-til-teknikskolen-fra-nordea-fonden/

 

Luk