Menu

40 piger tilmeldt Teknikskolen

image Teknikskolen henvender sig til U 10 til U 17-piger, og det foregår i perioden 1. april til 10. juni fordelt på fem fredage. Arkivfoto
Af Ruth Andersen
09. marts 2016 kl. 13:09
En Teknikskole for U 10- til U 17-piger med SIF Fodbold selv som tovholder er søsat til fem fredage i perioden 1. april til 10. juni 2016. Tilmeldningsfristen er nu forlænget til tirsdag 29. marts - 40 spillere er allerede tilmeldt. Læs mere her...

Som konsekvens af, at der i efteråret ikke var så mange, der deltog i Fortuna Teknikskole, holder vi selv her i foråret teknisk træning fem gange for piger fra U 10 til U 17. Vi håber, at der er flere piger, der vil deltage, når det er i Støvring hver gang, siger Ruth Andersen, koordinator i pigeafdelingen i Støvring IF Fodbold.

Sidste nyt:

40 spillere er tilmeldt, og tilmeldingsfristen er blevet forlænget til tirsdag 29. marts!

Teknikskole for piger i Støvring IF foråret 2016

Dette er et tilbud til de piger, der ønsker at udvikle og dygtiggøre sig på det tekniske plan.
Teknikskolen tilbydes piger fra U 10 til U 17 at komme 5 fredage i foråret, hvor vi vil sætte fokus på forskellige tekniske færdigheder.

Teknikskolen vil komme igennem flere basale ting såsom:

  • Indersidespark
  • Vristspark
  • Halvliggende vristspark
  • Hovedstød
  • Tæmninger
  • Driblinger/finter
  • Modtagelse af bolden
  • Pasninger.

Meningen med teknikskolen er at give pigerne i Støvring If en ekstra mulighed for at komme til en træning, hvor der vil være fokus på enkelte ting og dermed forhåbentligt kunne bruge det i de daglige træningspas med vores dygtige trænere i Støvring IF Fodbold.
Det koster kun 50 kroner, som vil blive brugt til frugt og afslutning.

Dette er et ekstra tilbud til de nysgerrige piger, som vil udvikle sig.

Træningen vil komme til at foregå på vores kunstgræsbane følgende fredage:
1. april, 15. april, 29. april, 20. maj og 10. juni kl. 16.30 – 18.00.

Der er dog et par krav til de piger, der kommer.
Som udgangspunkt er det for alle piger i Støvring IF. Man skal dog være fokuseret og koncentreret og have lyst til at
udvikle sig, når man er til stede. Det bliver træning med masser af smil, glæde, sjov og forhåbentligt piger, der får et ekstra input til deres træning.

Baggrunden for dette tiltag er, at vi ønsker at sætte fokus på pigernes udvikling i Støvring IF og tilbyde dem nogle ekstra muligheder for at dygtiggøre sig.
Bliver det en succes, så vil det forsætte til efteråret.

Renè Qvist - (foto herover - t.v. er det Ruth Andersen), der er træner for U 14-/U 15- og U 17 piger er ansvarlig for træningen.
René er i gang med uddannelsen som B2 træner og vil i foråret få DBU´s UEFA godkendte licens på dette.

Hvem, der kommer til at hjælpe og evt. gæstetrænere, vil afhænge af antallet af tilmeldte.

Tilmelding og betaling skal ske på:

https://siffodbold.nemtilmeld.dk/13/ 

senest 29. marts 2016. (Bemærk: tilmeldingsfristen er blevet forlænget!)

Selv om der kun står 1. april gælder tilmeldingen alle fem gange (systemet kan ikke skrive 5 datoer)..

Hvis I har spørgsmål, er I velkommen til at kontakte mig eller René Qvist tlf. 6014 9288.

Venlig hilsen
Ruth Andersen
Koordinator Pigeafdelingen
Støvring IF Fodbold
Tlf. 4219 7835

 

Luk