5-0 til U 15 Liga 3-drengene
- U15 drenge liga 3,
- Støvring IF - SIF Assentoft
- - første halvdel af sæsonen.
Vi spillede onsdag 12/9 vores femte kamp i sæsonen, og det endte med en hjemmesejr på 5-0 imod rækkens nr. sjok, SIF Assentoft.
Assentoft havde kun erobret et enkelt point hidtil, men det var imod rækkens nr. 1 Helsted, så vi havde snakket om ikke at undervurdere dem inden kampen. Det så dog ikke ud til, at vi alle havde fanget den, da vi lagde noget sløvt ud.
Vi fik os dog spillet fornuftigt ind i kampen igen, uden de andre blev farlige, og stor klasseforskel gjorde, at der aldrig var tvivl om sejren, selvom vi ikke spillede specielt godt.
Det var dog en god arbejdsindsats af alle, med Aksel Gregersen, Asger Drejer og Oscar Pedersen som de toneangivende. Tilmed var der fem forskellige målscorere, og det var Daniel Almasi, Tobias Jepsen, Emil Hjørringgaard, Magnus Åskar og Sebastian Pedersen. Sebastian blev kåret som kampens spiller - også selvom han måtte udgå før tid med en knæskade. Vi håber han snart er ovenpå igen…
Dagens opstilling:
- SIF-truppen i kampen mod SIF Assentoft:
- Aksel Gregersen, Anders Olesen, Asger Drejer, Daniel Almasi, Emil Hjørringgaard Nielsen, Jacob Christensen, Lucas Hartung, Magnus Åskar, Nikolaj Hovesen, Oscar Østergaard Pedersen, Sebastian Pedersen, Thor Aarup-Jensen og Tobias Jepsen.
Det var i øvrigt sæsonens anden 5-0 sejr. Vi havde i den forrige kamp slået Aalestrup med samme cifre.
Og med fire sejre og et nederlag har vi stadig alt i egne hænder. Sejre på 4-2 over Nibe og 4-1 over Dronningborg og et smalt nederlag til rækkens nr. 1 Helsted Fremad på 1-0.
Halvvejs igennem turneringen holder målsætningen stadig, vi vil og skal spille med om oprykningen …
Ovenstående kræver dog at vi stepper op i forhold til dagens kamp.
Stilling og aktuelle kampe
i U 15-drenge Liga 3-puljen:
https://www.dbujylland.dk/turneringer_og_resultater/resultatsoegning/poolBoard.aspx?poolid=278135