Debutant blev matchvinder i 4-3-sejr
Kampen begyndte meget nervøst, og ingen af holdene kunne få spillet til at hænge sammen.
Efter 12 minutter blev det 0-1 på et direkte frispark. Fra 35 meters afstand satte Cecilie skov flot bolden ind under overliggeren. Aars IK kom desværre på 1-1 blot fire senere efter et hjørnespark, og resten af første fortsatte med en omgang rodet fodbold med et par halve chancer i begge ender.
Anden halvleg var blot to minutter gammel, da hele Støvring-holdet snorksov, og Aars IK bragte sig foran 2-1. Heldigvis fik det SIF-pigerne til at vågne op, og blot tre minutter senere pressede vi på i feltet i kølvandet på et hjørnespark, og bolden rammer en hårdt presset Aars-spiller, der lavede selvmål til 2-2.
Det blev 2-3 efter et frispark midt på banen. Marie Andersen slog en perfekt bold i feltet, hvor Sara Bjerregaard dukkede op og satte bolden iskoldt i mål med en velplaceret inderside.
Med 10 minutter tilbage bragte vi os på 2-4 på et flot debutant-mål af Anne Sofie, som modtog bolden midt i feltet efter rigtig flot fight og forarbejde af Sine Brøndum og Cecilie Randrup på venstrekanten. Anne Sofie satte bolden i mål helt ude langs stolpen uden chance for målmanden.
I samme minut bragte Aars IK fornyet spænding i kampen igen med en lynhurtig scoring til 3-4.
Støvring-pigerne holdt dog hovederne kolde i de sidste minutter og spillede sikkert bolden rundt - en fortjent sejr på 4-3 kom i hus.
Igen en kæmpe stor tak til forældrene for den store opbakning. I er fantastiske.
Fidusen gik til Sara Bjerregaard og Cecilie skov med fire stemmer til hver
Næste kamp for U 16 Liga 3-pigerne er søndag 6/10 kl. 15.00 på hjemmebane mod ASV.
Stillingen og aktuelle kampe
i U 16-pigernes Liga 3-pulje:
https://www.dbujylland.dk/resultater/pulje/310268/opslagstavle
LÆS OGSÅ:
http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/u-16-pigerne-kom-ned-paa-jorden-igen/