Menu

Flot kamp af U 15 Vest 2-drenge trods 2-4

image U 15 Vest 2-drenge før søndagens kampe hjemme mod FC Holstebro. Foto: U 15-drenge
Af Joakim Nielsen
20. marts 2017 kl. 17:20
Et særdeles stærkt FC Holstebro mandskab gæstede søndag middag 19/3 Støvring Stadion til en træningskamp på et højt niveau mod U 15 Vest 2-drengene. Her samler SIF-cheftræner Joakim Nielsen op på det opgør - læs mere her...

Efter en stærk præstation i sidste weekend imod LKB/Gistrups U 16, skulle U 15 Vest 2-drengene fra SIF forsøge at finde topniveauet frem igen - dog var modstanderen en anden, nemlig FC Holstebro, som til daglig husere i landets næstbedste U 15 række. Efter at have slået Vest 1-klubber som AC Horsens, og Randers Freja vidste SIF godt, at de ville få kamp til stregen.

Kampen bølgede frem og tilbage fra kampens begyndelse, dog med gæsterne farligst og tættest på mål. En hurtig scoring efter blot få minutter af banens bedste spiller betød, at FC Holstebro fik en drømmestart i Støvring.
Holstebro sad tungt på første halvleg. Støvring havde svært ved at stå imod det fysiske pres, og en ekstrem hurtigløber oppe i front gjorde ondt på SIF-forsvaret. Ned med tre ved pausen, gjorde det for alvor svært, til anden halvleg.
Støvring-mandskabet har i opstarten vist en fantastisk vilje og evne til at komme tilbage i kampe, hvor det ellers ser svært ud.

En opsang i pausen, og så blev der fløjet op for 35 minutter med fuld damp.

En god start på anden halvleg, hvor Støvring holdet var bedst på bolden. Kombinationerne flød rigtig flot langs græsset. Holstebro så sårbare ud, da tempoet blev presset i vejret, og kombinationerne gik hurtigere.
En tilfældig bold i feltet blev opfanget af Støvring anfører, Samuel Angelo, kynisk og sikkert bankede han bolden ind bag en chanceløs FCH-keeper, nu var der for alvor tro på det i SIF-lejren.

Flot opspil, helt nede fra egen målmand, ind igennem holdets midterakse, sikrede SIF et hjørnespark - som i opstarten har været et særdeles stærkt våben!
Samuel Angelo, sparkede med stor præcision et hjørnespark i "det lille" felt, hvor vores modstander så sårbare ud - En nedfaldsbold til indskiftede Peter Søskov gav muligheden for at komme endnu tættere på udlugningen - Igen, kynisk og sikkert blev bolden sparket i mål, 2-3 med godt 15 minutter igen.
Støvring IF var klart banens bedste hold i en velspillet anden halvleg - Manglende skarphed og flot målmandsspil fra Holstebro-keeperen gjorde udfaldet.
Til sidst lukkede og slukkede banens bedste spiller kampen til 2-4 - en suveræn stærkt og ikke mindst hurtig angriber sænkede SIF denne søndag.

Kampens-spiller på SIF-holdet blev med flere længder Malthe Hannesbo, som var særdeles godt spillende både defensivt og offensivt. Han stod stærkt og centralt på banen, men også i holdets opbygningsspil gjorde Malthe en god figur.
Alt i alt en stærk holdindsats, som i den grad giver blod på tanden til endnu mere hårdt arbejde på træningsbanen.

Med sportslig hilsen
Joakim Nielsen, cheftræner for U 15-drenge i SIF Fodbold

Luk