Gode erfaringer som sidegevinst
Hvor er "Krølle", hvor er "Krølle"?
Flere af drengene på SIF Fodboldskolen 2016 vidste godt, hvem de helst ville give vand, da uret tikkede hen mod afslutningens stund fredag eftermiddag ved 13-tiden.
Jan "Krølle" Nielsen, til daglig Serie 3-træner i klubben og en af trænerne på SIF Fodboldskolen 2016, der var på menuen mandag til fredag i uge 31 - dog kun onsdag til fredag for Mini-skolen for de yngste deltagere, var yndlingsofferet.
Og vand, det fik han - den kære "Krølle", mens lederen af SIF Fodboldskolen 2016, Henrik Pilgaard, stod i selvdikteret "tør zone" på et areal på terrassen foran klubhuset.
- Jeg synes, vi har haft en rigtig god uge, selvom vejrguderne har drillet lidt med noget regnvejr undervejs. Det har været nogle herlige drenge og piger at have med at gøre, og der har været en rigtig god stemning uden nogen form for ballade eller stridigheder undervejs, siger Henrik Pilgaard (foto herunder).
55 deltagere samlede SIF Fodboldskolen 2016, 18 på Maxi-skolen mandag til fredag og 37 på Mini-skolen onsdag til fredag.
- Vi har høstet nogle gode erfaringer med en nyskabelse. I år tilbød vi morgenmad fra kl 08.00 til dem, der måtte være interesseret i det, og så var der frokost med i prisen for alle. Pasta med kødsovs var et hit en af dagene, og det samme gjaldt pastasalaten med skinke en anden dag. Det hele var pist-væk begge dage, smågringer Henrik Pilgaard.
- Og vi kan sagtens bespise endnu flere næste år. Nu har vi prøvet det, og det gik fint, forklarer Henrik Pilgaard.
Seks ungdomsspillere fra SIF Fodbold var også trænere for de 55 deltagere, og disse seks gik heller ikke fri af at få vand på sidstedagen over middag.
I uge 26 var klubben arrangør af en DBU Fodboldskole 2016 med 96 piger og drenge som deltagere.
Link til tidligere indlæg om SIF Fodboldskolen 2016 her:
http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/godt-gang-i-sif-fodboldskolen-2016/