Menu

Julestævnet 2019 sætter rekord

image Technica Cup 2019 - årets julestævne - tegner til at sætte deltagerrekord i dagene 27.-30.december, når det gælder den 49. udgave af det populære julestævne i SIF-regi. Arkivfoto
Af Jørn Eriksen
05. december 2019 kl. 20:23
Ruth Andersen, SIF Fodbolds dynamo og tovholder omkring julestævnet, tror på mindst 340 deltagende hold i Technica Cup 2019. 338 hold er allerede med i feltet, men der er stadig enkelte ledige pladser. Den hidtidige rekord lød på 326 hold - læs mere her...

Årets udgave af julestævnet sætter rekord.
338 hold har tilmeldt sig Technica Cup 2019 i dagene 27.-30. december, og den tidligere rekord lød på 326 hold.

- Der var tilmeldingsfrist 1. december, og de 338 hold er kommet på plads uden, at vi har skullet kontakte klubber. Det er gået over al forventning med tilmeldingen til årets julestævne, og jeg tror på mindst 340 hold i deltagerfeltet. Vi har stort set lavet puljerne i diverse årgange, men der er stadig enkelte ledige pladser, vi håber at få fyldt ud, og derfor føler jeg også sikker på, at vi kommer op på mindst 340 deltagerhold, siger Ruth Andersen, SIF Fodbolds koordinator omkring julestævnet.

Det er 49. gang, SIF Fodbold afvikler det populære og velbesøgte julestævne i indendørsfodbold, hvor de yngste spiller 3:3 på halv bane og minimål, U 6 til U 12 almindelig indendørs og de ældste årgange spiller på 8-mands-mål med målmand og specielle regler.

Select Technica Football er hovedsponsor, og Jutlander Bank er medaljesponsor under Technica Cup 2019, der sædvanen tro afvikles i de to haller i Arena Himmerland samt Støvring Hallen.

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/julestaevne-tilmeldingsfrist-1-december/

 

Luk