Menu

Klar til førsteudgaven af Løvfaldscup

image Løvfalds Cup 2019 hos SIF Fodbold foregår i weekenden 7.-8. september.
Af Jørn Eriksen
15. august 2019 kl. 11:43
SIF Fodbold arrangerer i weekenden 7.-8. september for første gang Løvfaldscup for U 6- til U 12-hold, og der er tilmeldingsfrist fredag 30. august kl. 23.00. Der skal spilles 3-mands, 5-mands og 8-mands fodbold, og hyggen og det sociale samvær er i højsædet - læs mere her...

SIF Fodbold glæder sig til at byde fodboldvenner fra hele Nordjylland - ja, alle andre må også gerne være med - velkommen til sensommerstævnet Løvfaldscup i Støvring i weekenden lørdag og søndag 7.-8. september 2019.

Løvfaldscup er for U 6 - U 12. Ud over at fodbold selvsagt er i fokus, så vil der også være hoppeborg, bumberballs og andre spændende aktiviteter for deltagerne og familiemedlemmer.

Invitation og tilmelding kan ses ude i menuen til højre her på SIF- hjemmesiden - ellers er der et link til det her:


https://siffodbold.nemtilmeld.dk/34/

 

Der er tilmeldings- og betalingsfrist til Løvfaldscup 2019 fredag 30. august kl. 23.00. Programmet kan ses senest 4. september 2019 her på vores hjemmeside wwww.siffodbold.dk. Programmet bliver ikke udsendt.

Ved spørgsmål - kontakt SIF Fodbolds sportschef Rasmus Gissel på rasmus.gissel@siffodbold.dk

Vi glæder os til at tage godt imod jer.

  • Fakta om Løvfaldscup 2019:
  • Deltagergebyr:
  • 3-mands U6 – U7: kr. 300,-
  • 5-mands U8 – U10: kr. 400,-
  • 8-mands U11 – U12: kr. 550,-
  • Præmier:
  • MEDALJE til alle i 3-mands
  • PRÆMIER til nr. 1., 2. og 3. plads i 5-mands og 8-mands.
  • Rækker:
  • Ved for få tilmeldinger i en række, forbeholder vi os ret til at slå A+B rækkerne sammen.
  • Alle hold er garanteret fire kampe.
  • Vi spiller efter DBU´s regler.

Luk