Nu er der 320 hold med i deltagerfeltet
- 320 hold er 11 flere end sidste år, og vi er meget tilfredse med antallet af tilmeldte hold til 2018-udgaven af julestævnet, siger Ruth Andersen, koordinator for Technica Cup 2018.
Deltagerrekorden på 327 hold er fra 2015, og det antal er man altså et mulehår fra at nå i årets udgave af det velbesøgte indendørsstævne, hvor kampene afvikles i Støving Hallen (store mål, red.) og de to haller i Arena Himmerland (almindelige håndboldmål og kampe på minimål og halv bane, red.).
Selv om der er tilmeldt 320 hold, er der er stadig ledige pladser i U 14 Piger B, U 13 Piger A og B, U 10 Piger A, U 9 Piger A og B samt U 9 Drenge B.
Hvis du/I er interesseret i at komme med i feltet, så kontakt Ruth Andersen på enten mobil: 4219 7835 eller mail: haesumvej56@turbopost.dk
Du kan finde kampprogrammet og puljeinddelingen i diverse årgange på forsiden af hjemmesiden, klik på "Julestævne Støvring IF" ude til højre - her kan du læse mere om Technica Cup 2018.
- Sponsorer omkring julestævnet 2018:
- Stævnesponsor: Technica Select
- Medaljesponsor: Danske Bank, Vejgaard
- Frugtsponsor: REMA 1000
Og så en lille dribling mere omkring sponsorer.
SIF Fodbolds sponsorudvalg bruger Technica Cup 27.-30. december til at forsøge at rekruttere nye sponsorer til klubben. Sponsorudvalget udlodder i den sammenhæng to flotte nytårspakker med kransekage og champagne til dem, der afleverer deres kontaktoplysninger med henblik på et muligt sponsorat.
Følgende tekst vil derfor med jævne mellemrum kunne høres i højttallerne i hallerne under Technica Cup 2018:
"Kære tilskuere. Tak fordi I er mødt op til Støvring IF’s julestævne.
Støvring IF er én af landets største fodboldklubber med mere end 700 aktive medlemmer - heraf langt de fleste børn og unge. Det kræver mange frivillige, men også mange gode sponsorer. Vi vil gerne i kontakt med endnu flere sponsorer, som kunne ønske at bidrage til vores fantastiske klub. Vi har en række spændende sponsortilbud.
Hvis du kunne overveje et sponsorat i SIF, så skriv dine kontaktoplysninger ved cafébordet med sponsormateriale ved indgangen. Så deltager du i lodtrækningen om en nytårspakke med en flot kransekage fra Mesterbageren i Støvring og en flaske champagne fra Drinx. Det er selvfølgelig 100 procent uforpligtende".
SIF Fodbold glæder sig til at se de mange deltagere i Technica Cup 2018 i aktion, og det samme gælder de mange tilskuere på lægterne - glædelig jul til jer alle.
LÆS OGSÅ:
http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/311-hold-tilmeldt-technica-cup-2018/
Opsamling på Technica Cup 2017 her:
http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/technica-cup-2017-godt-nytaar-og-tusind-tak/
Cafe Fodbold/SIF Fodbold sælger også
nytårsfyrværkeri i klubhuset
27.-31. december - læs mere om det her:
http://www.siffodbold.dk/klubnyt/salg-af-fyrvaerkeri-27-31-dec-i-klubhuset/