Menu

Nye bolde og drikkedunke til U 15-drenge

image U 15-drenge har fået 20 nye bolde fra en sponsor og en masse drikkedunke fra en anden sponsor - her ses de i samlet flok. Foto: U 15-drenge
09. oktober 2019 kl. 11:02
U 15-drenge har taget 20 nye sponsorerede bolde og en masse nye drikkedunke fra en anden sponsor i brug. Afdelingens Liga 2-hold havde senest besøg af topholdet fra Aabybro IF, og på lørdag gælder det udekampen mod Hjørring IF (HI) - læs mere her...

Tømrer- & Snedkermester Mads Chr. Bjerg har sponsoreret U 15-drenge 20 stk. helt nye Select-bolde, som truppen glædeligt har taget i brug til denne sæson.
Lige ledes har Intersport sponsoreret en masse nye drikkedunke, som årgangen netop har taget i brug.
- Et stort tak skal der lyde til Mads Chr. og Intersport, siger Joakim Nielsen, cheftræner for U 15-drenge.

Og så en dribling tilbage til U 15 Liga 2-drengenes seneste kamp.
U 15 Liga 2 skulle lørdag 5. oktober op imod puljens aktuelle tophold. Aabybro er blevet nedrykket til Liga 2 grundet den nye ombrydning hos DBU. Til trods for at de i suveræn stil overlevede i den tidligere Liga 1-pulje.

- Jeg var udmærket klar over, at de to kampe imod Aabybro ville blive to ekstrem svære kampe. I den første kamp på udebane lykkedes vi i høj grad med at ødelægge deres opspil og ramte et højt energi niveau. Spillerne var bevidste om, at der skulle en mandfolke-indsats til, hvis det skulle lykkes at tage point fra Aabybro - selv på hjemmebane, siger Joakim Nielsen.
- Vi kom sidst ud til kampen og var allerede nede 0-2 efter 12 minutter - en lille reducering til 1-2 hjælp intet. Holdet ramte desværre ikke niveau, hverken med bolden eller energimæssigt, og når vi har et så stort udfald imod et klassehold, bliver man straffet, hvilket kunne ses på måltavlen, slutter Joakim Nielsen.

  • Slutresultatet: 2-7 (1-5)
  • SIF-truppen i hjemmekampen mod Aabybro IF: Simon Viltoft, Mads Vestergaard, Oliver Jensen (anfører), Olti Xhigoli, Laurits Birch, Noah Dahlqvist, Noah Pedersen, Malthe Krogh, Christian Rolin-Smed, Andreas Nicolajsen, Malthe Frederiksen, Erik Kold og Daniel Primdahl.

På lørdag 12. oktober gælder det så udekampen mod Hjørring IF (HI) for U 15 Liga 2-drengene.
Til trods for at de ikke lykkes at få point imod Aabybro i sidste weekend, så hænger Støvring stadigvæk på i toppen. På stående fod har SIF-mandskabet med 14 point efter 8 kampe, to point færre end HI.

Stillingen og aktuelle kampe
i U 15 Liga 2-puljen:

https://www.dbujylland.dk/resultater/pulje/300697/opslagstavle

U 15-cheftræner Joakim Nielsen:
- Vores fælles målsætning til denne sæson har været, at vi skulle sikre os overlevelse så hurigt som muligt (17 point). Vi har indtil videre spillet en rigtig fin sæson. Vi har forbedret os på flere fronter, og holdets formkurve er stabil.
- Vi minder hele tiden hinanden om vores suveræne 2019 - samlet set har vi spillet 26 kampe, deraf er kun tre blevet tabt. Vores store triumf i Vildbjerg hænger stadigvæk ved. Den har i den grad givet noget tro på, at med sammenhold kan vi slå selv de bedste.
- Jeg glæder mig til netop Hjørring-kampen, da begge hold gerne ville spille fodbold. Vi er godt forberedt og kommer med en kæmpe tro på, at det nok skal lykkes os at tage de tre point. Hjørring IF er et teknisk godt spillende hold med klare styrker i deres offensive spil. Vi håber og tror på, at vi kan ramme dem med vores power og en anelse mere direkte spil.

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/hattrick-af-rolin-rakte-ikke-til-sejr/

Luk