Nye trøjer til glade årgang 2013-drenge
En flok glade og tilfredse årgang 2013-drenge i deres nye trøjer sponsoreret af Jutlander Bank.
Tirsdag 5. november 2019 er en dag, som drengene i årgang 2013 vil huske længe. Her fik de nemlig overrakt deres helt egen SIF-trøje med navn som en del af Jutlander Banks sponsorat med Støvring IF. Læs mere her...
Der var dækket op med chips og vand i mødelokalet hos Jutlander Bank på Hobrovej tirsdag 5. november. Årsagen til festlighederne var, at Paw Winther, direktør i Jutlander Bank Støvring, skulle overrække en gruppe unge mennesker deres SIF-trøje med eget navn.
Dette er en del af Jutlander Banks sponsorat med Støvring IF. Som det ses på billedet var det til stor glæde for drengene, som helt sikkert har både sovet i trøjen og haft den på i skole dagen efter.
SIF Fodbold takker Jutlander Bank for at gøre børnene glade med dette sponsorat.