Menu

Sådan gik det på Dag 3 af Technica Cup 2017

image Technica Cup 2017's yngste deltagere var i aktion på tredjedagen, fredag 29/12. Samlet bød fredagen på 13,5 timer med kampe fordelt på de to haller i Arena Himmerland og Støvring Hallen. Fotos: Hanne Andersen
Af Jørn Eriksen
30. december 2017 kl. 08:48
Fredag 29/12 - tredjedagen af julestævnet 2017 - var dagen, hvor de yngste deltagere i Technica Cup 2017 var i aktion i Arena Himmerland. U 6- og U 7-drenge samt U 7-piger spillede 3:3 på halv bane og minimål med masser af forældre og øvrige familiemedlemmer på lægterne. Se også lørdagens kampprogram i dette indlæg - læs mere her...

Tredjedagen af Technica Cup 2017 var noget af en marathon-affære med kampe fra tidlig morgen til sen aften - det sidste især i de to haller i Arena Himmerland, hvor der blev lagt ud med "knaldperlerne" kampmæssigt med U 6- og U 7-drenge samt U 7-piger på halv bane og minimål - 3:3-fodbold.

Masser af tilskuere - i stor udstrækning familiemedlemmer i alle aldre - havde fundet vej til Arena Himmerland, og der var højt humør både blandt aktørerne på banen og tilskuerne på lægterne. En vitaminrig og livsbekræftende cocktail at starte fredagens løjer på, og det hele forløb fint uden større mislyde.

Ellers bød fredagen også på kampe for U 8 (drenge og piger), U 9-piger samt U 12-piger i Arena Himmerland, mens U 18-pigerne og U 15-drengene afgjorde deres kampe på store mål i Støvring Hallen. Samlet var der gang i hallerne kampmæssigt fra kl. 08.00 til 21.30, og det gik rigtig godt.

- De 13,5 timer med kampe i Arena Himmerland og Støvring Hallen forløb faktisk uden forsinkelse og nævneværdige uheld. U 6 Drenge, U 7 Piger og Drenge, U 8 Piger og drenge fik alle guldmedaljer fra Danske Bank, støvlepose fra Select Technica, og frugt fra Rema 1000, Meny og Capana, oplyser Ruth Andersen, stævneansvarlig for Technica Cup 2017.

- I U 9 Piger var der støvlepose fra Select Technica, og frugt fra Rema 1000, Meny og Capana til alle holdene samt guld-, sølv- og bronzemedaljer fra Danske Bank til nr. 1, 2 og 3, fortsætter Ruth Andersen.

Resultater fra tredjedagen af Technica Cup 2017 i de to haller i Arena Himmerland:

U9 Piger:
Pulje 1:
1. Fortuna Hjørring
2. Terndrup IF
3. Biersted IF
Pulje 2:
1. Vodskov IF
2. Fortuna Hjørring
3. Støvring IF

I U 12 Piger var der frugt fra Rema 1000, Meny og Capana samt T-shirt og shorts til nr. 1, Fodbold til nr. 2, Strømper til nr. 3, Drikkedunk til nr. 4 ( alt fra Select Technica)

U 12 Piger A:
1. Thisted FC
2. AaB
3. Støvring IF
U 12 Piger B:
1. Thisted FC
2. Vejgaard BK
3. VH08 Mariagerfjord
4. Holtet IF

Resultater fra tredjedagen af Technica Cup 2017 i Støvring Hallen, store mål og kampe efter specielle regler:

U 18-piger:
1. VB52, 12 point
2. Hjallerup IF 3, 9 point
3. Hjallerup IF 2, 4 point

U 15-drenge B:
1. Rainbow Power, 12 point
2. Hadsund BK, 9 point
3. Gug BK, 6 point

U 15-drenge A:
1. Kongerne, 12 point
2. Sportigan, 9 point
3. Støvring 5, 6 point

(Fotos fra U 15-drengenes kampe herunder er knipset af Allan Agerboe Outzen fra SIF Fodbold, red.):

 

Programmet for fjerde- og sidstedagen af Technica Cup 2017, lørdag 30. december:
Almindelige mål, Arena Himmerland:
Lørdag 30/12:
U 10-piger B: 09.00 - 10.30 (Ny hal)
U 10-piger A: 10.45 - 12.15 (Ny hal)
U 11-piger B: 09.30 - 13.42 (Gl. hal)
U 11-piger A: 12.30 - 14.00 (Ny hal)
U 13-drenge B: 14.00 - 16.42 (Gl. hal)
U 13-drenge A: 17.00 - 18.30. (Gl. hal)
U 13-piger B: 14.15 - 17.51 (Ny hal)
U 13-piger A: 18.05 - 19.35 (Ny hal)

Støvring Hallen, store mål og specielle regler:
Lørdag 30/12:
U 14 B-drenge: 13.00 - 15.15
U 14 A-drenge: 15.30 - 17.00

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/saadan-gik-det-paa-dag-1-af-technica-cup/

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/saadan-gik-det-paa-dag-2-af-technica-cup-2017/

 

HUSK OGSÅ: SIF Fodbold sælger i disse dage fyrværkeri i klubhuset, se mere om det lige herunder:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/salg-af-fyrvaerkeri-i-klubhuset/

 

 

 

 

Luk