Menu

Sæsonens bedste indsats af U 16 Liga 2

image U 16 Liga 2-drenge slog til med fire scoringer efter pausen hjemme mod Aars IK, der blev besejret 4-2. Arkivfoto: Hanne Andersen
Af Jørn Eriksen
06. juni 2019 kl. 14:47
U 16 Liga 2-drenge slog onsdag aften 5/6 Aars IK 4-2 hjemme i Støvring takket være en kanonindsats af hele truppen. Samtlige scoringer i kampen kom i anden halvleg. SIF bombede sig fra 1-1 til 4-1 - læs mere her...

- Spillerne leverede ganske enkelt en kanonkamp, og vi kunne reelt have vundet 8-1 eller 9-1 vurderet ud fra spil og antallet af målchancer, siger Calle Facius, cheftræner for U 16-drenge i SIF Fodbold.

U 16 Liga 2-drenge - klubbens højest rangerende ungdomshold - skuffede så sent som i søndags i 2-2-kampen hjemme mod Eastside Viborg, hvor SIF-tropperne kunne have hentet den tredje sejr på stribe.

- Samtlige spillere trådte i karakter, og attituden og løbevilligheden var - selvom det var varmt denne onsdag - betydelig bedre. Vi havde masser af målchancer i første halvleg, der alligevel endte 0-0, men efter pausen gik vi over 1-0 og 1-1 til 4-1, inden Aars IK fik et trøstmål i slutfasen, hvor det hele var afgjort, fortsætter Calle Facius.

  • SIF-startopstillingen, 3-5-2: Marius Søgaard Thorsen - Victor Søe Simonsen, Cornelius Christensen og Albert Skouboe - Philip Facius, Sylvester Würtz Jensen, Lasse Mumgård Andersen og Hessel Oosterhof - Mads Rugren Andersen - Peter Harboe og Lukas Sølbeck Hansen.
  • Bænken denne gang: Jacob Hjørringgaard Nielsen og Oliver Søby Christensen.

Sylvester Würtz Jensen bragte SIF på 1-0 på et flot langskud, hvorefter det blev 1-1. Peter Harboe stod for fuldtræfferen til 2-1, inden Lukas Sølbeck Hansen lukkede opgøret med scoringer til 3-1 og 4-1.

- Det var et stolt trænerteam (Ulrik Søe er assistenttræner, red.), der kunne rose spillerne efter kampen. Der er virkelig sket en masse positivt med dem det seneste år, og vi fik endnu en gang et bevis på, at hårdt arbejde er vejen frem, hvis der skal hentes point på det her niveau, slutter Calle Facius.

Stillingen og aktuelle
kampe i U 16 Liga 2-puljen:

https://www.dbujylland.dk/resultater/pulje/291547/opslagstavle

Næste opgave for U 16 Liga 2-drenge - forårets næstsidste kamp - er en udekamp mod puljens førerhold, Aalborg KFUM, lørdag 15/6 med kampstart kl. 11.00. En hjemmesejr gør Aalborg KFUM til kredsvindere. Det bliver spændende at se, om SIF-mandskabet, der har hentet 10 point i de seneste fire kampe, kan gøre noget ved KFUM-holdet på førstepladsen.

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/u-16-liga-2-drenge-skuffede-i-2-2-kamp/

 

Luk