Seks mål i træk af Dea fra U 14-piger
Lørdag 2. september tog U 14-pigerne imod Fjerritslev på hjemmebane i U 14 Liga 3.
Vi stillede op i en offensiv 3-4-3 opstilling, hvor vi ville presse højt fra første fløjt.
Kampen var også kun få minutter gammel, da Mette Astrid Lodahl spurtede fra sin modstander på højrekanten, trak flot ind i feltet og sparkede bolden ind i det lange hjørne til 1-0 (Mettes første mål for Støvring IF).
Pigerne pressede stadig på efter målet men brændte flere store chancer, før Dea Nimoni gik mål-amok fra det 9 til 35 spil minut, hvor hun scorede seks mål i træk.
Efter pausefrugten faldt tempoet en smule, men det blev dog stadig til flere store chancer til Støvring-holdet, som gav yderligere to mål. Først fik Mette Astrid Lodahl lavet sit andet mål. Emilie Olsen lukkede målfesten af med en flot scoring til slutresultatet 9-0.
Følgende SIF-spillere var med til at besejre Fjerritslev IF 9-0: Albina Kajtazaj, Anna Jørns Andreasen, Cecilie Bech Rasmussen, Clara Marie Mygind, Dea Nimoni, Emilie Olesen, Emma Grønning Skovgaard Hansen, Jane Lausten, Mathilde Grøn, Maya Lybeck, Mette Astrid Lodahl, Pernille Lindberg Kristensen og Sarah Pape-Hansen.
Fidusen gik fortjent til seks-målsskytten Dea Nimoni.
Med sportslig hilsen Bjarne "Buster" Pedersen, U 14-pigerne i SIF Fodbold