Menu

SIF-piger på forrygende tur til Fortuna

image Stemningen var helt i top i bussen på vej mod træningen hos Fortuna Hjørring. Foto: David Jakobsen
Af David Jakobsen
12. september 2017 kl. 09:58
41 piger fra SIF Fodbolds Teknikskole - og fire voksne ledere - havde forleden en herlig tur til Fortuna Hjørring, hvor den blandt andet stod på træning under ledelse af Fortunas talenttræner for U 16- og U 18-DM-holdene. Det fortæller David Jakobsen, cheftræner for U 10-pigerne i SIF, mere om i dette indlæg - masser af friske fotos.....

SIF Fodbolds Teknikskole for piger efterår 2017 er et tilbud for øvede fodboldpiger - U 10-U 16. Her kan de for et beskedent beløb deltage i fem træninger hen over efteråret, træningen er ledet af Jan "Krølle" Nielsen, der også er cheftræner for damesenior i Serie 1. 

Fredag 8. september gjaldt det anden teknik-træning, og denne træning skulle foregå på udebane, da vi var inviteret til Fortuna Hjørring. Her var en session på deres teknik-station med deres smarte og populære GoalStation-område et af højdepunkterne. Den bruges flittigt at hele klubben deroppe, og rigtig meget af deres 3F liga-hold. En rundvisning i Fortuna-lejren var også på programmet.

Vi fik en fin modtagelse og lærte gode smarte øvelser samt fik idéer til teknisk træning. Pigerne hyggede sig under hele seancen samt hele træningen, som blevet ledet af Henrik Larsen, Fortunas talenttræner for U 18-DM og U 16-DM, samt et par 3F-spillere og et par U 18 DM-spillere, men SIF-spillerne havde også en fest i busturen derop og hjem!

Inden hjemturen var der dog lige en let aftensmad, via en toastsandwich tilberedt af SIF-klubhusets Kaja og en tilhørende sodavand!

På turen til Fortuna Hjørring deltog personer - heraf 41 glade piger i alderen 9 til 13 år. Derudover deltog Ruth Andersen, koordinator for pigeafdelingen i SIF Fodbold, SIF-Teknikskolens træner Jan "Krølle" Nielsen, Carsten Grøn og Lene Mumgaard, der har ansvaret for U 12-pigerne, og David Jakobsen, cheftræner for U 10-pigerne.

Næste træning på SIF Fodbolds Teknikskole foregår fredag 22. september kl. 16.30-18.00.

SE FLERE FOTOS FRA FORTUNA-TUREN PÅ KLUBBENS FACEBOOK-SIDE!!!

 

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/frafald-blandt-teenage-piger-under-lup/

Luk