Menu

Slutspurten indledt for U 19 Liga 2

image U 19-cheftræner Rasmus Numan Petersen og kompagni på U 19 Liga 2 møder i dag - Grundlovsdag 5/6 - Skibsby-Højene IF (SHI) på hjemmebane med kampstart kl. 16.00. Arkivfoto
Af Jørn Eriksen
05. juni 2018 kl. 11:38
U 19 Liga 2, der slås med Brønderslev IF (BI) om den endelige førsteplads, får i dag - Grundlovsdag 5/6 - besøg af Skibsby-Højene IF (SHI) i tredjesidste spillerunde. Kampen fløjtes i gang kl. 16.00 på Støvring Stadion - læs mere her...

SIF-mandskabet i U 19 Liga 2 sørgede selv for fortættet opløb om den endelige førsteplads takket være en fornem sejr på 5-2 på udebane over topholdet Brønderslev IF (BI) så sent som fredag aften i sidste uge, og med tre spillerunder igen - og en margin på blot et point i BI's favør - er banen kridtet op til en duel om førstepladsen mellem BI og SIF.

Grundlovsdag kl. 16.00 er SIF-holdet i en klar favoritrolle, når puljens agterlanterne, SHI, kommer til Støvring med blot ét point for syv kampe på kontoen, og det store spørgsmål er så, hvordan hjemmeholdet får tacklet den opgave. Intet er som bekendt nemmere end at tro, at visse er kampe er vundet på forhånd, hvilket de aldrig er.

I toppen af puljen har BI 16 point for syv kampe, mens SIF er noteret for 15 point for syv kampe - og så har Gug 10 point for syv kampe samt Hjørring IF 8 point for blot seks kampe.

Hos SIF meldes keeper Anders Dupont klar igen efter en skadesperiode. Nye islæt i forhold til udekampen mod BI er også Andreas Pinstrup og Asger Bundgaard Nielsen.

  • SIF-truppen til hjemmekampen mod SHI, spillerne nævnt i vilkårlig rækkefølge: Anders Dupont, Frederik Pind, Sebastian Meyer Poulsen, Jonas Vraa, Selemani Kikwangazala, Malthe Munch, Malthe Christiansen, Nicolai Pugholm Mouritsen, Andreas Pinstrup, Marcus Skovhus Pedersen, Jens Janum Riis, Casper Henriksen, Asger Bundgaard Nielsen og Kasper Møller Moes.

SIF-mandskabets tre sidste kampe:

  • 5/6: 16.00: SIF - SHI
  • 12/6: 18.30: SIF - Gug Boldklub
  • 18/6: 19.00: Hjørring IF - SIF

BI's tre sidste kampe:

  • 10/6: 14.00: SHI - BI
  • 14/6: 19.00: Hjørring IF - BI
  • 23/6: 18.00: Storvorde-Sejlflod Boldklub - BI

Puljevinderne i U 19 Liga 2 mødes i semifinalerne om det jyske mesterskab (JM) inden sommerferien.

JM-semifinalerne er fastsat til mandag 25/6 kl 19.00 på neutral bane:

  1. Puljevinder af pulje 312 - puljevinder af pulje 312
  2. Puljevinder af pulje 313 - puljevinder af pulje 314

JM-finalen er fastsat til torsdag 28/6 kl. 19.00 på neutral bane.

Skulle SIF vinde pulje 311, står det til en JM-semifinale mod Eastside Viborg/Søndermarkens IK, der har et solidt forspring i pulje 312 inden de tre sidste kampe.

Den anden JM-semifinale ligner Silkeborg KFUM (pulje 313) en sikker deltager i mod enten Tarup/Paarup IF, Sædding Guldager IF eller FC Sønderborg fra pulje 314.

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/u-19-liga-2-sprudlede-i-topopgoer/

 

 

 

 

Luk