Menu

Stime mod VUGH desværre ikke brudt

image U 15 Liga 2-drenge under opvarmningen til onsdagens udekamp mod VUGH, der sejrede 3-1 efter 1-0 ved pausen. Fotos: U 15-drenge
Af Rasmus Gissel, cheftræner for U 15-drenge
19. april 2018 kl. 08:28
U 15 Liga 2-drenge har traditionelt haft problemer med VUGH (holdsamarbejde mellem Vester Hassing GF, Ulsted Boldklub, Gandrup SK og Hals FS, red.), og det gjorde sig også gældende i udekampen onsdag aften 18/4 - læs mere her...
  • Onsdag 18. april 2018, turneringskamp, U 15-drenge, Liga 2:
  • VUGH - Støvring IF 3-1 (1-0)
  • Støvring IF-opstilling:
    Oliver Søby - Hessel Oosterhof, Albert Skouboe, Marius Christensen, Magnus Dyrholm - Peter Harboe, Frederik Bak, Lasse Andersen, Sylvester Jensen - Frederik Bargmann, Mads Rugren. 
  • Scoringer: 
  • 1-0: VUGH 15. minut. 
  • 2-0: VUGH 45. minut. 
  • 3-0: VUGH 55. minut. 
  • 3-1: Hessel Oosterhof 60. minut.
  • Udskiftninger:
  • Cornelius Christensen for Mads Rugren 32. minut.
  • Patrick Esko for Peter Harboe 36. minut.
  • Julius Møller for Sylvester Jensen 38. minut.´
  • Mads Rugren for Frederik Bak 60. minut.

Sjette turneringskamp for U 15 Liga 2. Endnu en forventet tæt affære og en forventet særdeles svær opgave, idet SIF i turneringssammenhæng inden kampen endnu ikke havde lykkedes med at besejre VUGH.
Den stime blev desværre ikke brudt.
Kampen startede helt lige og fuldstændig blottet for chancer i begge ender, hvilket stod på i det første kvarter, indtil VUGH på deres varemærke - en dybdebold op mod en af de to hurtige angribere - fik tilkæmpet sig et straffespark, som efterfølgende sikkert blev eksekveret til 1-0.

Stillingen holdt til pausen, selvom SIF havde en stor mulighed blot tre minutter inden for en udligning, men afslutningen strøg desværre over mål.

I anden halvleg startede SIF med stor tro på tingene og lykkedes med at få lagt tryk på VUGH i de første 10 minutter. Herefter fik VUGH kæmpet sig tilbage, men det var ikke en af de traditionelle dybdebolde, men derimod et lykketræf/drømmespark fra 20 meters afstand, der bragte stillingen på 2-0.
Ærgerligt, for SIF havde muligheder - blandt andet et forsøg på overliggeren og en stor chance i halvlegens indledning.
Herefter havde VUGH klart overtaget og havde et par gode chancer for en 3-0 scoring, der blev en realitet med et kvarter tilbage - desværre på et SIF-selvmål, hvilket lignede en afgørelse på kampen.
Den påstand blev dog draget en anelse i tvivl, da Hessel Oosterhof med 10 minutter tilbage fik reduceret til 3-1.
Herefter lagde SIF et tungt pres og spillede efter det, der oprindeligt var planen - nemlig at lægge bolde ned bag VUGH´s forsvar for på den måde at tvinge deres forsvar til at løbe baglæns.
VUGH er enormt stærke og dygtige til at forsvare, når de kan løbe fremad, men der kan opstå usikkerhed, når de skal løbe baglæns. Den usikkerhed fik SIF bragt frem, og en yderligere reducering til 3-2 havde formentlig bragt panik, men reduceringen kom - trods et par gode muligheder - aldrig og dermed et slutfacit på 3-1 til VUGH, hvilket på baggrund af kampen var helt fortjent.

SIF kunne med maksimalt held og chanceudnyttelse have fået et enkelt point - omvendt kunne nederlaget også have været større. Nederlaget på to mål afspejlede glimrende kampens generelle billede.
Der var - som sædvanlig - ikke en finger at sætte på spillernes indsats målt på vilje og løbekapacitet, men duelmæssigt er VUGH på et andet niveau, og derfor tabte SIF mange dueller i dette opgør. Det største problem var, at gameplanen ikke blev konsekvent udført, hvilket jo selvsagt også er modstanderens fortjeneste.
Dermed er SIF placeret midt i rækken med 8 point efter de første 6 kampe. Kampe, der alle har været tætte, og hvor enhver millimeter har været afgørende.

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/heroisk-anden-halvleg-af-u-15-liga-2/

Luk