Menu

Technica Cup 2018: Ros fra Riis

image Ruth Andersen, SIF Fodbolds koordinator for julestævnet, og Jannik Riis fra Select Technica.
Af Jørn Eriksen
17. januar 2019 kl. 11:32
Jannik Riis fra Select Technica giver her 2018-udgaven af SIF Fodbolds traditionsrige julestævne i indendørsfodbold er kærligt rygklap i en kvik evaluering af løjerne 27.-30. december 2018 i hallerne i Støvring. Ruth Andersen fra SIF Fodbold siger i dette indlæg også tak til skaren af frivillige hjælpere, trænere og sponsorer - læs mere her...

Med 323 hold i deltagerfeltet nåede SIF Fodbolds julestævne 2018, Technica Cup 2018, op på det næsthøjeste deltagerantal i de 48 år, stævnet har været afholdt, og i dette indlæg evaluerer SIF-dynamoen bag julestævnet, Ruth Andersen, og Jannik Riis fra Select Technica - hovedsponsor for fjerde år i træk - kortfattet Technica Cup 2018, der blev afviklet 27.-30. december i Arena Himmerland og Støvring Hallen.

- Technica Cup har på alle måder vist at sig at være et fantastisk fodboldstævne for piger og drenge. Dette års julestævne levede på alle måder atter op til de store forventninger, som vi alle havde igen i år, siger Jannik Riis.

- Stævnet bliver afviklet på et særdeles højt niveau både før, under og efter. Der skal herfra lyde en stor tak til de stævneansvarlige samt de mange frivillige, der år efter år gør sit til, at Technica lykkes. Med næsten 2000 glade fodboldspillere indfrier Technica Cup på alle måde det værdisæt, som Technica Football bygger på, nemlig glæde, fællesskab og høj fodboldfaglighed, fortsætter Jannik Riis.

Technica Cup 2018 bød samlet på 700 kampe, 112 timers fodbold og 53 præmieoverrækkelser. Stævnerekorden på 227 hold er fra 2015, så de to højeste deltagerantal - 227 i 2015 og 223 i 2018 - er altså kommet i den fire-årige periode, SIF Fodbold og Select Technica, foreløbig har spillet bandespil omkring julestævnet.

- Stor tak til alle frivillige, der har hjulpet med opsætning af mål, bemanding af tidtagerbordene, i rollen som dommere, stævneledere og hjælpere, artikler på hjemmeside og facebook, udarbejdelse af kampprogram. Uden jeres hjælp intet stævne, supplerer Ruth Andersen, SIF Fodbolds koordinator for julestævnet.

- En særlig tak til klubbens trænere, der har hjulpet med at finde bemandingen til tidtagerbordene og dommere. Samtidig skal der lyde en tak til stævnets sponsorer for sponsorater og godt samarbejde.

  • Stævnesponsor: Select Technica.
  • Medaljesponsor: Danske Bank, Vejgaard afdeling.
  • Frugtsponsor: Rema 1000, Støvring.

Læs mere om Technica Cup 2018 her:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/julestaevne-10-aar-med-frost-paa-balkonen/

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/nu-er-der-320-hold-med-i-deltagerfeltet/

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/klar-til-det-fjerde-parloeb-om-sif-s-julestaevne/

 

 

Luk