Menu

Tidligere SIF-spiller med i EM-trup

image Anders Bloch Bærtelsen - tidligere SIF-spiller og nu midtstopper på AaB's U 17 Liga-mandskab - er med i den U 17-landsholdstrup, der skal spille EM-kvalifikation i Ungarn i perioden 28/9 til 3/10. Foto: DBU
Af Jørn Eriksen
16. september 2016 kl. 11:48
Anders Bloch Bærtelsen, tidligere SIF-spiller, kom med gennem nåleøjet, da U 17-landsholdet skulle udtages til EM-kvalifikationskampe i Ungarn 28/9 til 3/10, og på onsdag 21/9 kan han være med i den U 17 Liga-trup fra AaB, der skal spille pokalkamp i Støvring mod SIF Fodbolds U 17 Vest-hold. Læs mere her...

Den danske U 17-landsholdstrup til den forestående EM-kvalifikation i Ungarn i perioden 28/9 til 3/10 blev udtaget i kølvandet på to venskabskampe mod Montenegro på dansk jord i sidste uge, og den tidligere SIF-spiller Anders Bloch Bærtelsen kom med gennem nåleøjet.
AaB-midtstopperen fra AaB's U 17 Liga-mandskab blev skiftet ind i det første opgør mod Montenegro 6/9 i Nakskov, og det blev til en dansk sejr på 2-0. To dage senere spillede han hele kampen, da U 17-landsholdet slog Montenegro 1-0 i Nykøbing Falster.

Og der skulle være mulighed for, at gense Anders Bloch Bærtelsen på hans gamle hjemmebane i Støvring allerede førstkommende onsdag - 21/9. Her møder SIF Fodbolds U 17 Vest-hold nemlig AaB's Liga-mandskab i tredje runde af DBU Jyllands Pokalturnering - AaB træder ind i turneringen i tredje runde.

1. EM-kvalifikationsrunde for U 17-landsholdet skal som nævnt spilles i Ungarn, og det danske kampprogram ser således ud:
28/9: Holland - Danmark.
30/9: Ungarn - Danmark.
3/10: Liechtenstein - Danmark.
De to bedste hold går videre til slutrunden, som spilles i Kroatien i foråret 2017. 

U 17-landsholdstruppen til EM-kvalifikationskampene i Ungarn: Hans Christian Bernat, OB og Mads Hermansen,­ Brøndby IF - Anders Bærtelsen, AaB, Anton Hendriksen, Brøndby IF, Daniel Thøgersen AGF, Nikolaj Leth, Viborg FF, Oliver Olsen, Esbjerg fB, Rasmus Møller, FC København, Sebastian Hausner, AGF, Benjamin Hvidt, AGF, Christian Tue, FC Midtjylland, Nikolas Terkelsen Nartey, FC København, Søren Bugge Jepsen, AGF, Victor Jensen, FC København, Joachim Rothmann, FC Nordsjælland, Magnus Kaastrup, AGF, Noah Iversen, FC Midtjylland og Peter Clement, OB.

Anders Bloch Bærtelsen er noteret for otte U-landskampe. Han fik debut på U 17-landsholdet tidligere på sommeren, da Danmark vandt Nordic Cup i Finland med et nyetableret U 17-landshold. I AaB forlængede han i juni sin kontrakt, så parterne nu har papir på hinanden frem til sommeren 2019.

Luk