Menu

Tilmeldingsfrist til julestævnet 2017 er 1/12

image 27.-30. december gælder det Select Technica Cup 2017 i Støvring Hallen og Arena Himmerland. Husk, at der er tilmeldingsfrist fredag 1. december, og det foregår online - det samme gælder betaling af holdgebyr. Arkivfoto
Af Jørn Eriksen
12. november 2017 kl. 13:38
I dagene 27.-30. december 2017 gælder det den 47. udgave af SIF Fodbolds julestævne i indendørsfodboll. Der er sidste tilmeldingsfrist til Tecnica Cup 2017 fredag 1. december kl. 23.55, og det foregår online her på hjemmesiden - se menuen ude til højre og tryk på "Select Technica Football - Julestævne Støvring IF". Læs mere her...

I fjor var 312 hold med i deltagerfeltet - tæt på deltagerrekorden på 328 hold fra 2015-udgaven af SIF Fodbolds Julestævne.
Igen i år krydses der fingre for, at deltagerantallet runder de 300 hold, og Technica Cup 2017 afvikles vanen tro i dagene 27.-30. december.

- Tilmelding og betaling af holdgebyr foregår igen i år online, siger Ruth Andersen, SIF-dynamo og tovholder omkring julestævnet.

Se menuen ude til højre og tryk på det røde ikon for "Select Technica Fottball - Julestævne Støvring IF". Så er du/I på rette vej...

312 deltagerhold i 2016-udgaven var iøvrigt et fornemt deltagerantal i et år, hvor der var mange arbejdsdage mellem jul og nytår, hvilket sandsynligvis afholdt nogle fra at kunne deltage i indestævnet.

Det er tredje år i træk, at Select Technica Football er hovedsponsor. Julestævnet samler traditionelt omkring 1900-2000 spillere, trænere og ledere til kampene i Støvring Hallen (store mål) og de to haller i Arena Himmerland (almindelige mål og minimål).

Stævneformen er den samme som de senere år. Der er tale om traditionel indendørs fodbold. Bemærk: De ældste årgange spiller på store mål efter specielle regler, der blandt andet betyder, at der er en målmand i aktion på hvert hold. Stramt net bag målene, så bolden kan springe i spil igen m.m. Ellers byder Technica Cup på almindelig indendørs samt kampe på minimål og halv bane for de alleryngste hos både piger og drenge.
Samlet en alsidig menu, hvor aktørerne kan få løbet lidt af julesulet af sidebenene og genset kammerater og venner med fodbolden som fornøjeligt fokuspunkt.

Alle hold er garanteret min. 4 kampe. Ved for få tilmeldinger i en række, forbeholdes ret til at slå A+B rækkerne sammen.
Personlige præmier til minimum de 3 bedste hold i rækkerne U 11 – U 18.
Personlig præmie fra Select Technica til ALLE hold i rækkerne U 6 – U 10.
Spurtpræmier til alle hold.

Her er den grove køreplan for Technica Cup 2017:

Store mål (specielle regler), Støvring Hallen:
Onsdag 27/12:
U 14-piger
U 15-piger
U 16-piger
Torsdag 28/12:
U 16-drenge
U 17-drenge
Fredag 30/12:
U 15-drenge
U 18-piger.
Lørdag 30/12:
U 14-drenge

Almindelige mål, Arena Himmerland:
Onsdag 27/12:
U 11-drenge
U 12-drenge
Torsdag 28/12:
U 9-drenge
U 10-drenge
Fredag 29/12:
U 8-drenge
U 8-piger
U 9-piger
U 12-piger
Lørdag 30/12:
U 10-piger
U 11-piger
U 13-drenge
U 13-piger

Minimål, halv bane, Arena Himmerland:
Fredag 29/12:
U 6-drenge
U 7-drenge
U 7-piger

LÆS OGSÅ: 

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/parloeb-om-julestaevnet-for-tredje-aar-i-traek/

 

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/tak-for-fire-fornoejelige-dage/

 

 

Luk