Tre på stribe for U 14-drenge Liga 2
U 14 Liga 2-drengene spillede lørdag en svær udekamp mod Hjørring IF, som drengene tabte 1-4 til i premieren 15. august. Vi jagtede dermed revanche mod en yderst kompetent modstander.
På U 14 Liga 2-holdet har vi siden sæsonstart arbejdet med tre nøgleord i vores spil,
VILJE - GLÆDE - RESPEKT!
Disse tre elementer var i den grad tilstede denne lørdag - stor vilje til at ville vinde dueller, løbe for holdet samt kæmpe endnu hårdere, når der er modgang - Glæde ved fodbolden, smilet og nyde spille sammen med holdkammeraterne - Respekt for dagens modstander, trænerteam samt holdkammerater.
Vi var godt indstillet på Hjørring IF og stod rigtig flot (nogle svære dueller, med en dygtig angriber).
Stor ros til hele holdet, som leverede på et højt teknisk niveau - Imod et godt pressende Hjørring - Især Malthe NF stak ud (igen) i dag, voldsom flot!
En meget svær udekamp blev flot vundet med 2-1 efter endnu engang to mål af vores topscorer Malthe NF. Malthe er nu nr. 1 på topscorerlisten i vores pulje. Hjørring IF fik først scoret og reduceret i kampens sidste minut, på en scoring, der lugtede tykt af offside.
- SIF-truppen mod HI: Lasse Loell Hvilsted, Laurits Birch Christensen, Nicklas Sejer Sørensen, Daniel Primdahl, Olti Xhigoli, Oliver M. Jensen, Mads Vestergaard, Mathias Graversen, Malthe Nyholm Frederiksen, Malthe Christensen, Christian Rolin Smed, Mario Sandu, Noah Nørgaard Pedersen.
Hjørring IF's scoring fik derfor kun kosmetisk betydning for kampen, og vi arbejder nu videre med holdet og ser frem til endnu en fed kamp på fredag kl. 18.00, hvor vi på hjemmebane tager imod puljens tophold Aabybro IF. Vi håber på talstærk opbakning på kunstgræsbanen, så vi har de bedste forudsætninger for endnu flere point på kontoen.
Med sportslig hilsen
Lars Hvilsted - holdleder for U 14-drenge Liga 2
LÆS OGSÅ:
http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/hattrick-helt-sikrede-sejr-ude-over-aab/