Menu

Tre sejre på stribe for U 16-pigerne

image U 16 Liga 3-pigerne slog Fortuna Hjørring 4-2 på udebane lørdag 24/8 i tredje spillerunde, og SIF-pigerne har hidtil gjort rent bord med tre sejre i træk. Foto: U 16-piger
Af Bjarne "Buster" Foldager Pedersen
25. august 2019 kl. 13:10
Lørdag 24/8 spillede U 16-pigerne på udebane mod Fortuna Hjørring, og SIF-pigerne tog deres tredje sejr på stribe i Liga 3 med 4-2-sejr - læs mere her...

Kampen startede ud i højt tempo fra begge hold - dog uden, det blev til de store målchancer til nogen af holdene, der forsvarede sig godt.
Efter 30 minutters spil fik vi frispark uden for feltet. Selma sparkede en perfekt bold ind på kanten af det lille felt, hvor Jessica dukkede op og satte bolden op i målhjørnet til 0-1. To minutter før pausen fik Fortuna udlignet til 1-1 på et flot langskudsmål.

I anden halvleg overtog Fortuna spillet og pressede os tilbage på banen - dog uden at blive farlige, da vi stod rigtig godt i bagkæden. Efter 64 minutters spil stak Sisse afsted på højrekanten, skar ind i feltet og spillede bolden skråt bagud i feltet til en helt fri Emilia, som iskoldt satte bolden i kassen til 1-2 .
Det blev 1-3 fem minutter tilbage på en flot scoring af Cecilie Randrup, som selv kæmpede sig til bolden midt på banen, løb direkte mod mål og udplacerede målmanden.

Så troede pigerne i blåt, at kampen var ovre med 1-3- scoringe, men allerede minuttet efter reducerer Fortuna til 2-3. SIF-pigerne holdt hovederne kolde, spillede bolden fornuftig rundt og ud på kanten, hvor Emilia afdriblede tre modstandere, gik mod baglinjen og fra en spids vinkel lukkede kampen med sin anden scoring til 2-4.

  • SIF-truppen i udekampen mod Fortuna Hjørring - spillerne nævnt i alfabetisk rækkefølge: Cecilie Mandrup Skov, Cecilie Randrup Reiche, Clara Skøtt Poulsen, Emilia Lønskov Liebach, Emilie Olesen, Jane Larsen, Jessica Rosa Jacobi , Marie Lassen, Mathilde Grøn, Nicoline Søgaard, Sara Bjerregaard, Selma Rugaard, Sine Brøndum og Sisse Vinther Schrøder-Jensen.

Fidusen gik til en stærkt spillende anfører Emilie Olesen i forsvaret.

I næste weekend spiller pigerne på hjemmebane, hvor Aalborg Chang kommer på besøg.

Stillingen og aktuelle kampe
i U 16-pigernes Liga 3-pulje:

https://www.dbujylland.dk/resultater/pulje/300854/opslagstavle

Med sportslig hilsen
Bjarne "Buster" Foldager Pedersen, cheftræner for U 16-pigerne i SIF Fodbold

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/5-0-til-u-16-pigerne-i-anden-spillerunde/

Luk